Det lynhurtige computerspilspindsvin, Sonic, er tilbage på nye live-action-eventyr. Denne gang får han selskab af både nye helte og skurke i form af hhv. den tohalede, gule ræv, Tails, og det hårdtslående, røde myrepindsvin, Knuckles. Jim Carrey er også tilbage som Dr. Robotnik, den gale videnskabsmand med det store overskæg.
Sidstnævnte undslipper fra svampeplaneten med hjælp fra en ny allieret. Sammen vender de tilbage til Jorden, hvor jagten sættes ind på Sonic, dels pga. hævnlyst, men også fordi der er en almægtig smaragd på spil, og Sonic er nøglen til dens lokation på Jorden.
Denne gang er der ingen ballade om filmmagernes løsslupne CGI-kreationer. Instruktøren Jeff Fowler har lært lektien, og de nye karakterer fra computerspillet lægger sig op af den Sonic, publikum godkendte. Dermed får den svære 2’er en meget lettere start end 1’eren.
Sonic forsøger at etablere sig som Jordens nye helt, og han minder mig om en blanding af Spider-Man og X-Men-filmenes Quicksilver. Han er en jubelglad humørbombe, tager tingene med et smil og en joke, improviserer sig ud af de farlige situationer og slipper afsted med det pga. sin superfart. Det er god og sjov underholdning.
Jim Carrey er atter et højdepunkt. Rollen er som skabt til ham, og han brillerer i hver eneste scene. Den skumlende Knuckles (Idris Elba) er et perfekt modstykke i deres nyskabte skurke-duet. Det samme kan siges om Sonic og Tails. De nye karakterer er perfekte tilføjelser til det voksende filmunivers.
Filmens svageste punkt er bryllupssubplottet med James Marsden og co. Det er selvfølgelig helt fair, at de også skal have noget at lave. Men det forstyrrer bare.
Alt i alt er det en god 2’er på højde med 1’eren. På de fleste punkter er den en anelse bedre, og enkelte steder snubler den lidt. Jeg ender på samme bedømmelse.
I skrivende stund kan du se den på Netflix.
