Der findes næppe nogen større franchise end Star Trek. Marvels imponerende filmunivers tæller ganske vist flere film, men dets historie begynder i 2008. Star Trek har 55 år på bagen, og selvom Gene Roddenberrys skaberværk er vokset i et roligere tempo, tæller det i dag mere end 500 timers underholdning fordelt på 10 serier og 13 film.
Det begyndte med den oprindelige serie, Star Trek, i 1966. Den holdt skansen i tre sæsoner, en ganske hæderlig holdbarhed dengang. I 70’erne vendte kaptajn James T. Kirk og resten af mandskabet på USS Enterprise tilbage i en kortlivet animeret serie og dernæst i den første af seks film.
Senere tog en ny generation over, og da den blev en succes, fik franchisen vokseværk i 90’erne. I en periode var den sin tids MCU. TV-serier afløste og overlappede hinanden, og filmene indtog jævnligt biograferne. Men selv de kraftigste bølger ebber ud.
En god franchise dør ikke i Hollywood. 90’ernes serier endte, og udviklingen af nye projekter begyndte. Det blev til aftenens film, der tager navn efter den oprindelige TV-serie.
Kelvin-tidslinjen
Det er den første film i det, der nu kaldes Kelvin-tidslinjen efter navnet på USS Kelvin, rumskibet, der har en fremtrædende rolle i filmens åbningsscene. Jeg vil ikke afsløre alle detaljerne.
Filmens hovedpersoner er det oprindelige mandskab, James T. Kirk, Spock, Uhuru, dr. McCoy, “Scotty” og Chekov. Det er en ny begyndelse, og vi lærer dem at kende, mens de lærer hinanden at kende.
Det er en god idé at se den med friske øjne og et åbent sind, for den ryster posen godt og grundigt. De gamle kendinge er genkendelige, men der er et tvist her og der. Filmfolkene har forsøgt at modernisere dem og undgå en direkte efterligning. F.eks. er Chris Pines version af Kirk inspireret af heltekarakterer som Indiana Jones og Tom Cruise i Top Gun.
Filmen er tilsvarende mere rumeventyr-agtig. Det er en action- og effektfilm til det store lærred, og den skuffer ikke på det punkt. Den er stor og flot, og tempoet er højt fra første til sidste minut. Der er enkelte fjollede forsøg på humor, men de er til at leve med.
Rollelisten er perfekt. Fra Chris Pine og Zachary Quinto (Spock) til Zoe Saldana (Uhuru), Karl Urban (McCoy) og Simon Pegg (“Scotty”). De leverer alle solide præstationer, og de bliver naturligt til nye versioner af det gamle mandskab.
Der er ikke meget at øffe over. Det skulle da lige være en bedre skurk eller måden, de rebooter på. Nogen fans vil formentlig hade den. Men jeg er godt tilfreds.
