Jeg ælsker science fiction. Jeg voksede op med Star Trek: The Next Generation, som kørte fra 1987 til 1994. Jeg var 10 til 17 år gammel i den periode, og serien formede mig på rigtigt mange måder. Både min kærlighed til genren, men også min videnskabelige nysgerrighed og sågar mine menneskelige værdier.
Jeg har set den siden, da den kørte på TvDanmark i 2000’erne. Jeg har også set flere af filmene siden dengang. Men dette er første gang, jeg genser serien digitalt. Den er nyrestaureret og opgraderet til de moderne formater. Jeg ejer hele baduljen på BluRay.
Billedkvaliteten er fantastisk. Knivskarp. Hver en rynke i panden på den gode kaptajn Jean-Luc Picard (Patrick Stewart) er krystalklar. Selv de mindste hårstrå i hans sparsomme hårpragt er tydelig. Farverne er tilsvarende klare og flotte.
De har bevaret den oprindelige skærmstørrelse, hvilket svarer til cirka 4:3. Den er utvivlsomt optaget i det format, og jeg sætter stor pris på, at de ikke har beskåret billedet for at tilpasse det til en moderne fladskærm.
Du skal naturligvis leve med ”sorte bjælker” i venstre og højre side af skærmen. Men alternativet ville jo være, at de skærer toppen og bunden af det eksisterende TV-billede. Den går altså ikke. Du mister mere, end du tror. Jeg vil hellere have hele det oprindelige billede end at fylde hele skærmen.
Encounter at Farpoint
Serien begynder med et dobbeltafsnit, en pilot på halvanden time, under titlen Encounter at Farpoint. Til min glædelige overraskelse introducerer det en af seriens mest populære antagonister. Ikke en fjende som sådan, men så sandelig en udfordring.
Han kalder sig Q, og han spilles af John de Lancie. Han repræsenterer et kollektiv af tilsyneladende guddommelige skabninger, der alle kalder sig Q. Vi møder nogle af de andre i løbet af serien, men de Lancie er den Q, vi kender bedst.
Han dukker op for at fælde dom over menneskeheden. Han har udvalgt mandskabet på Enterprise, fordi de er på opdagelse i uudforsket terræn. De er menneskeracens næste skridt ud i det store univers, og Q mener, de skal stoppes.
Måske mener han det alvorligt. Måske er han bare en drillepind a la de græske guder. Han er umulig at blive klog på, og hans magt er tilsyneladende uindskrænket. Med et fingerknips kan han ændre virkeligheden på en hver tænkelig måde.
Der opstår et usædvanligt forhold mellem ham og Picard i løbet af serien. Q fascineres af kaptajnen og elsker at udfordre ham på nye måder. Picard gengælder ingen af disse følelser, og deres hyppige møder slår gnister. De to skuespillere er fantastiske sammen, og afsnittene med Q er blandt de bedste.
Resistance is futile
Q introducerer senere mandskabet for en anden populær, tilbagevendende fjende. Her er fjende det rigtige ord. Denne fjende er en reel trussel mod hele universet. Den bevæger sig altid fremad, altid på rov, som en haj, og den stjæler teknologi og assimilerer andre væsener vha. cyborg-teknologi. Den er tilsyneladende ustoppelig. Du kender den som Borg.
Derudover byder serien på alle de velkendte og mange andre nye racer. På mandskabet finder vi en klingon, Worf (Michael Dorn), en android, Data (Brent Spiner), en betazoid, Deanna Troi (Marina Sirtis), og masser af mennesker, naturligvis.
Serien ryster posen ift. den originale serie. Hvor William Shatners kaptain James T. Kirk er en eventyrer og actionhelt a la Flash Gordon, er Patrick Stewarts kaptajn Jean-Luc Picard en mere traditionel befalingsmand. I stedet indtager førstestyrmanden William T. Riker (Jonathan Frakes) en rolle som seriens charmerende machomand.
Det nye mandskab har ingen vulcan’ere, men Data kan betragtes som seriens Spock. I hvert fald er han drevet af logik, bogstaveligt talt, og han gør mange lignende observationer om mennesker. Han har ikke Spocks menneskelige halvdel, men til gengæld er han dybt fascineret af menneskelige følelser og egenskaber som f.eks. intuition.
What happens on the Enterprise …
Serien er gammel, og i disse nye tider har Sirtis ytret sig om, hvordan hun blev anvendt som øjeguf. Hun er oftest udstyret med en fyldig kavalergang, stik modsat alle øvrige kvinder, som bærer en traditionel uniform. Dog ikke i piloten. Her er hun i stedet i lårkort, hvilket er et levn fra 60’ernes serie. Det ser ret besynderligt ud i denne nyere serie.
Men hendes karakter er meget mere end øjeguf. Hun er kaptajnens rådgiver og flankerer den modsatte side af førstestyrmanden. Hun spiller en afgørende rolle i mandskabet, og det er ofte hende, der bidrager til opklaringen af et mysterium eller en modstanders motiver, fordi hun som betazoid er i stand til at fornemme andres sindstilstand telepatisk.
De seksuelle undertoner udgør dog alligevel en kuriøs rolle nu og da. I det afsnit, som hedder The Naked Now bliver hele mandskabet ramt af en slags viral beruselse. Det betyder bl.a. at både Troi og Riker samt Picard og dr. Crusher kigger sulten på hinanden. Men det fører også til, at Data forføres af en særdeles forårskåd Tasha Yar (Denise Crosby).
Hvad i alverden skal man mene om den slags? Det er underholdende, men det falder også udenfor alt det, serien i øvrigt står for.
To boldly go and watch it all again
Det er min absolutte yndlingsserie. Jeg elsker mange serier, men ingen overgår The Next Generation. Den rummer så meget god science fiction, især den abstrakte slags, hvor et mysterium skal regnes ud. Men den har også mange gode fortællinger om de vigtigste karakterer, som hver især repræsenterer forskellige kulturer og tankesæt.
De punkter, hvor den føles ekstraordinært gammeldags og fastlåst i sin egen tid, er meget, meget få. Jeg har valgt at more mig over dem. De spolerer på ingen måde mit indtryk af den samlede serie. Hvis jeg opjusterer nostalgien, fungerer de også fortrinligt.
Opgraderingen er perfekt, og jeg kommer til at nyde mange, mange timer med flere gensyn.
Du kan se den på Netflix, men jeg kan klart anbefale BluRay’en. Ud over den bedst mulige kvalitet er der også masser af ekstramateriale.