Efter det sidste kapitel i Skywalker-sagaen, The Rise of Skywalker, fik jeg lyst til at gense det første dvs. det fjerde i sagaen, men den første film i franchisen, A New Hope, eller Stjernekrigen (Star Wars), som den hed, da jeg var barn.
Den tog verden med storm i 1977. Den blev den største biografsucces nogensinde dengang, og den er stadig den andenstørste biografsucces i USA, hvis man opjusterer til nutidens billetpriser. Anmelderne elskede den, og det samme gjorde Oscar-akademiet, der nominerede den i 10 kategorier inkl. de tre store, Best Original Screenplay, Best Director og Best Picture.
Her blev den slået af Woody Allens Annie Hall, men den vandt i 6 kategorier (Best Art Direction, Best Costume Design, Best Film Editing, Best Original Score, Best Sound, Best Visual Effects), og den fik en Special Achievement Award for Sound Effects Editing.
Udskældt Special Edition
Jeg har set den eneste version, jeg har. Den eneste version George Lucas tillader at eksistere på DVD og BluRay. Den berygtede Special Edition med alle de nye CGI-opdateringer, udskældte ændringer og tilføjelser samt enkelte nye scener.
Jeg forstår godt, den er udskældt. De restaurerede scener er naturligvis fantastisk flotte, men de nye CGI-tilføjelser (rumvæsener, robotter og andre kreaturer) stikker ud og forstyrrer oplevelsen. De nye scener bidrager ikke synderligt til historien.
Advarsel! Spoiler i dette afsnit!
Den mest udskældte ændring er dog i handlingen. I en berygtet barscene, hvor Han Solo diskuterer en gæld med en af Jabbas håndlangere, Greedo, skyder Han først. Men Lucas fortrød og ændrede det således, at Greedo skød først, og Han blot forsvarede sig. Det gør ingen forskel ift. filmens øvrige plot og handling. Han er da heller ikke to vidt forskellige karakterer baseret på, hvornår han skød. Men jeg hører bestemt til dem, der mener, man skal lade de gamle film være, som de er.
De mange ændringer kan heldigvis ikke spolere hele fornøjelsen. Langt fra. Det er stadig en fantastisk filmoplevelse, og essensen er intakt. Alle de gode, gamle scener med praktiske effekter, rigtige kulisser og elskede barndomshelte er lige så gode som dengang. Ja endda bedre, for jeg havde ikke set den i mere end 20 år, og der var masser af scener, jeg ikke kunne huske. Oplevelsen var både velkendt og ny på samme tid – og i knivskarp HD.
Godt, gammeldags rumeventyr
Det er først og fremmest et godt, gammeldags rumeventyr. Onde tunger plejer gerne at påpege, hvor arketypisk historien og alle karaktererne er. Men det er ligegyldigt, for den er underholdende og medrivende, og arketyper virker. Film og fortællinger er en sum af alle deres dele, og de bedste er som en perfekt storm.
Han Solo, Luke Skywalker, prinsesse Leia og Darth Vader er ikke bare gode karakterer. De er nogle af filmhistoriens bedste og mest ikoniske karakterer. Og A New Hope er ikke bare en god effektfilm. Den er en af filmhistoriens mest nyskabende og banebrydende effektfilm. At kernen er en enkel og klassisk eventyr-opskrift, trækker ikke ned, tværtimod. Det er et solidt fundament.
