Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem er en 3D-animeret science fiction-ungdomsactionkomedie fra 2023. Manuskriptet er skrevet af bl.a. Seth Rogen og Evan Goldberg (Superbad, The Green Hornet mfl.).
Det er et reboot, det seneste ud af mange, men de fire skildpadder er filmens mest genkendelige karakterer. Leonardo er som altid den retskafne ledertype, Donatello er nørden, Rafael er stærk og impulsiv, og Michelangelo er hjertet i brødre-gruppen.
April O’Neil er til gengæld vidt forskellig fra sit kildemæssige ophav. Hun er en nørdet skolepige på alder med padde-drengene, og hun har ovenikøbet fået ny etnicitet. Det eneste fællestræk med originalen er hendes journalistiske interesse, da hun skriver for skolebladet på sin high school.
Splinters baggrundshistorie er også ændret. I modsætning til tegneserierne og de gamle live-action-film fra 90’erne er han ikke en ninjitsu-mesters tidl. kælerotte. I stedet er han en helt almindelig rotte, der lærer ninjitsu sammen med sine adoptivbørn fra film og YouTube, fordi han frygter mennesker.
Upoleret og skitseagtig
Som titlen antyder, handler det om mutanter, og skildpadderne er oppe imod en ny fjende skabt til filmen, kaldet Superfly. Han bogstaveligt talt en muteret superflue fra de oprindelige eksperimenter, og han har svoret at hævne sig imod menneskeheden.
Det øvrige persongalleri tæller masser af karakterer fra tegneserierne eller den animerede TV-serie. Ikke mindst favoritterne Rocksteady og Bebop.
Tegnestilen er superfed. Den er ganske vist 3D-animeret, men den er upoleret og skitseagtig, som var den håndtegnet. Den er formentlig inspireret af Spider-Verse-filmene med Miles Morales, men de har valgt et andet visuelt udtryk.
Man kunne godt ønske, den var rigtigt håndtegnet, eller at de havde valgt at gå med flade, mørkere farver. Det er stadig tydeligt, det er 3D-animation. Men det er under alle omstændigheder en flot film med et fedt udtryk.
Mudrede problematikker
Der er masser af god humor og sjove scener. De fire skildpadder har den dynamik, vi kender og elsker. Man kan dog diskutere, om det er en god idé at gøre April jævnaldrende med dem.
I alle de andre udgaver, hvor hun er en voksen kvinde, er der trods en god kontrast i mellem dem og hende. Det betyder bl.a. at hun nu og da kan være som en mor for dem, men det betyder også, at de kan have et uskyldigt crush på hende, lige som skolebørn kan have på en ung skolelærerinde.
Når hun er jævnaldrende, kan hun allerhøjest være “den voksne” i ånden, og evt. forelskelser i hende kan udløse nogle mere mudrede problematikker. Der går noget tabt ved det kreative valg.
Men det er en underholdende film, og man skal ikke glemme, den lige så meget er til et nyt publikum og en yngre målgruppe end min egen.
