Andy er 40 år, og han har aldrig haft sex. I sin fritid maler han rollespilskarakterer, spiller computerspil, læser tegneserier og samler på actionkarakterer. Til hverdag arbejder han i den lokale hi-fi-butik. Han har heller ikke kørekort, men sin trofaste cykel. Og så opfører han sig som en fjoget teenager, når andre spørger til hans sexliv, og han forsøger at dække over sin frygtelige hemmelighed.
Han er aldrig blevet voksen. Ikke bare det, men han må også have været en usædvanlig velopdragen teenage-knægt, for han har aldrig ladet sig friste af porno og aldrig spillet pik. Yeah, right. En 40-årig jomfru kan man godt forestille sig, men han ville uden tvivl være ganske flittig med klør fem.
Men lad os glemme alle de usandsynlige pudsigheder, for Andy er charmerende, og det samme gælder filmen. Nu og da er humoren en anelse forudsigelig, men der er også ganske mange rigtigt gode scener og velfungerende karakterer. Især Andy er sjov, når han virkelig forsøger at passe ind.
Jeg tror, vi alle kan huske det selv fra teenage-årene, og man føler med den stakkels mand. Man under ham det bedste. Selvom det hele ender overraskende godt, måske lidt for nemt, trods adskillige fartbump, er det, som det skal være. Endelig er slutningen sgu i særklasse.
