The Amazing Spider-Man 2 er den anden og sidste film i Sonys kortlivede reboot-serie, før de opgav og lavede en samarbejdsaftale med Marvel Studios, som førte til endnu et reboot, denne gang i MCU, hvor den spektakulære murkravler i skikkelse af Tom Holland til dato har optrådt hele seks gange, heraf i tre solofilm.
Sony havde ellers store planer i 2014, da de lavede denne 2’er. Den introducerer hele tre skurke (og hinter yderligere to), og de arbejdede på en spin-off-film med superskurkeholdet Sinister Six, der består af Spider-Mans ypperste ærkefjender.
Alt dette blev lagt i graven, da filmen underpræsterede og samtidig mødte stor kritik blandt både anmeldere og fans. Mindre end et år senere var Sony og Marvel blevet enige om at dele den venlige nabolagsedderkop. Resten er en succeshistorie, som du formentlig ved.
Men Andrew Garfield vendte tilbage i rollen, da MCU introducerede multiverset. Pludselig kunne begge de tidligere Spider-Mænd inkluderes vha. Doctor Stranges tryllestøv, og så blev Garfield relevant igen. Derfor fik jeg lyst til dette gensyn.
Jeg har tidligere genset den første. Læs mere her.
Fans rasede
2’eren introducerer som nævnt hele tre skurke. Den første er dog en birolle. Han dukker op i begyndelsen og igen i slutningen. Men det er ikke det, der skrubbede fans de forkerte steder.
Næ, Rhino, som han hedder, er en stor, Hulk-lignende karakter, der buldrer rundt som et næsehorn af egen kraft. Men i filmen er han blot Paul Giamatti i egen beskedne størrelse i en mekanisk dragt. Stor, stor skuffelse.
De to hovedskurke er derimod Electro og Green Goblin. Førstnævnte spilles af Jamie Foxx og ændres en del ift. tegneserierne. Sidstnævnte er denne gang Harry Osborn, altså Normans søn, og her er også en del ændringer. Fans rasede.
Jeg er ikke vild med Electro, hverken dengang og nu. Karakteren er håbløst stereotyp og minder om skurkene i Joel Schumachers Batman-film i 90’erne. En slags Edward Nygma/Pamela Isley-combo.
Stakkels Gwen
Gwens skæbne er velkendt, måske mest blandt tegneserielæsere, men alligevel. Det lægger en tung sky over filmen, fordi de valgte at lade Peter love Gwens far at holde sig fra hende i den første film.
Løftet plager naturligvis Peter, og det vejer ekstra tungt, når man allerede ved, at løftebruddet får de værst tænkelige konsekvenser. Det bliver til mere end blot en indre konflikt. Det er i stedet et forvarsel.
Jeg husker ikke, om der var et lignende løfte i tegneserierne. Men i hvert fald vidste man ikke, det ville ske. Det var et kæmpechok dengang, og derfor en vigtig del af Peters historie og karakterudvikling.
I filmen havde det været bedre at udelade løftet. Ikke minde os om hendes skæbne på den måde. Så ville chokket blive større, tror jeg, og dermed fungere bedre. Men filmen ville også ånde bedre indtil da.
Under alle omstændigheder er det også en nedslående slutning. Den slags fungerer bedre i en føljeton end i en film. Øv.
Ikke skidt alt sammen
Men der er også gode ting at sige. Der er et subplot, som handler om Peters forældres skæbne. Det viser sig, at de var hemmelige agenter, som blev myrdet pga. det, de forsøgte at afdække. Det er spændende.
Både Harry og faderen Norman er næsten uigenkendelige i denne version. Men niveauet er meget højere og bedre end Electros skuffende ditto. Der er en interessant fortælling med alvor og dystre undertoner.
Højdepunktet er Garfield og Emma Stone. De har så meget kemi. De er fantastisk søde sammen, og når den ikke dyrker dramaet, men bare lader dem pjatte og flirte, har man lyst at flå dem ud af filmen, så de kan få hinanden.
Som superheltefilm er den ikke helt tosset. Der er flotte effekter og gode, store actionscener. De har ikke sparet på noget, tværtimod. Men der er også små, opfindsomme scener, hvor Peter folder sig ud i hemmelighed.
Uanset om man kan lide Gwens død eller ikke, er scenen i sig selv lavet rigtigt godt. Den trækker spændingen, og den anvender slow motion på blændende vis. Det er i hvert fald forrygende flot håndværk.
Det er en film med visse problemer. Men det er trods alt også en færdiggjort, helstøbt film i modsætning til f.eks. Fant4stic, hvor det gik galt under produktionen. Den er bedre, end jeg husker. Betydeligt bedre.
