The Anderson Tapes er en thriller fra 1971 baseret på en debutroman af krimiforfatteren Lawrence Sanders. Den er instrueret af Sidney Lumet, der også er manden bag bl.a. Tolv vrede mænd og Mordet i Orient-ekspressen.
Sean Connery er indbrudstyven Robert ‘Duke’ Anderson, der løslades efter 10 år og besøger en gammel flamme, hvis sugardaddy har installeret hende i en luksuslejlighed i en dyr boligejendom. Duke trænger gevaldigt til at lette trykket, men i de fine omgivelser er kvinden i hans arme ikke det eneste, der frister ham, og han beslutter hurtigt at røve hele bygningen.
Kendte ansigter
Den gamle flamme, Ingrid Everleigh, er et velkendt ansigt. Hun hedder Dyan Cannon og kan bl.a. opleves i Himlen må vente med Warren Beatty, Dødsfælden med Christopher Reeve og Michael Caine samt mange, mange andre film fra især 70’erne og 80’erne.
Det er også Christopher Walkens debutfilm. Han er en ung knægt, der løslades sammen med Duke og deltager i kuppet. Det er en lille rolle, men det er sjovt at se ham så ung.
Titlen refererer til en pudsig vinkel, som formentlig har haft langt større betydning i Sanders’ roman. Det forholder sig nemlig sådan, at Duke bliver overvåget og optaget her, der og alle vegne. Ikke fordi han er målet, men fordi hans omgangskreds er mistænkte i andre forhold.
Stykker man dem sammen, udgør de Anderson-båndene, og jeg gætter på, at de har spillet en større rolle i romanen, fordi kriminalbetjenten Delaney er karakteren, der bliver hovedpersonen i en hel bogserie. Men i filmen er han knap nok en birollekarakter, og overvågningen anvendes kun som en alternativ fortælleform.
Det er ikke en uinteressant fortælleform. Det er bare en anelse uforløst, det ingen betydning har for plottet. Men det kan også være en slags samfundskommentar. Der er flere eksempler på teknologi i løbet af filmen, og lydsporet er krydret med elektroniske effekter. Nogle endda øredøvende og næsten ildevarslende.
Utraditionel kupfilm
Jeg vil ikke afsløre for meget om selve kuppet og dets udvikling, men blot sige, det er en utraditionel kupfilm med flere uventede overraskelser.
Plottet er medrivende, og der er en god portion af den stemning og de virkemidler, du får i en kupfilm, især i den indledende fase. Det er først senere, den bliver utraditionel. I begyndelsen så jeg flere ligheder med f.eks. Ocean’s 11. Der er også flere ligheder mellem Duke og Danny Ocean.
Det eneste, der trækker ned, er, at de har lidt for travlt i nogen scener. De kunne have brugt lidt mere tid på at lade os mærke karaktererne. Komme ind under huden på dem.
Men det er en fin thriller, og det taler til dens fordel, den er utraditionel og uforudsigelig.
