The Babysitter: Killer Queen er en gyserkomedie fra 2020 og efterfølgeren til The Babysitter fra 2017. Begge er instrueret af McG (Charlie’s Angels-filmene), og hele holdet er tilbage inkl. hovedpersonen, teenageren Cole, der overlevede sin morderiske babysitter i den første film.
Cole er stadig nørdet, og ingen tror på hans historie om det, der skete i den første film, for på en eller anden måde forsvandt alle beviserne. Hans forældre er bekymrede og planlægger at flytte ham til en specialskole, men nabopigen overtaler ham til at stikke af og tage med hende på weekendtur på en husbåd med nogle venner fra skolen. Uheldigvis bliver det en tur, der tager en uventet, makaber drejning.
Det er på mange måder en klassisk 2’er. Samme film, men større og et nyt sted. Slasher-opskriften er i sig selv ret simpel og forudsigelig, men den har virket 117 gange før. Imidlertid udvikler historien sig i en overraskende ny retning, og det ender med at være en ganske fed 2’er.
De to film fortjener den ros, at de vender opskriften på hovedet. I stedet for en seriemorder, der myrder en flok teenagere, får du en morderisk flok teenagere, der myrdes af det offer, de jagter. Og 2’eren tager konceptet helt derud, hvor alt kan ske.
Humoren er den samme, måske en anelse mere plat. Nogle jokes er tåkrummende, andre rammer bedre end filmens skydegale cheerleader. De nye overraskelser er velkomne, men en af dem er en skuffende udvikling. Til gengæld ender den med en sidste uventet drejning, der binder en fin sløjfe på hele Coles historie … indtil videre?
Det er en fin, lille teenage-slasher-djævletilbedelses-søndagshygge-film med vokseværk, og den overrasker positivt endnu engang.
