The Doors er et drama fra 1991 instrueret af Oliver Stone. Han er manden bag moderne klassikere som Wall Street, Platoon og JFK.
Som titlen antyder, handler filmen om bandet af samme navn og især deres karismatiske forsanger, Jim Morrison, spillet af Val Kilmer. Den følger Morrison fra begyndelsen, hvor han møder de andre bandmedlemmer, til den triste slutning seks år senere, hvor han dør.
Jeg håber ikke, jeg har spoleret noget. Mon ikke Morrisons skæbne er velkendt?
Det er på mange måder en typisk biografi. Vi får hele historien kronologisk, både op- og nedture, de store øjeblikke såsom berømte optrædener og tidspunktet, hvor et stort hit blev til. Det er en nostalgisk rejse.
Modtagelsen var blandet, og Stone fik en del kritik for historiske unøjagtigheder. Det er ikke unormalt, den slags forekommer i film baseret på virkelige hændelser, men enkelte scener er åbenbart blevet opdigtet.
Men det er et godt drama, hvis man blot fokuserer på filmoplevelsen. Især Val Kilmer og Meg Ryan leverer varen. Han stjæler naturligvis rampelyset, og hun sørger for modspil i deres stormblæste parforhold.
Jeg var godt underholdt, og jeg fik lyst til at lære bandets musik bedre at kende.
