De gamle actionbøffer fra det forrige århundrede er pt. aktuelle i deres fjerde film. Men før jeg når så langt, er det tid til et gensyn med The Expendables 3.
Instruktøren er Patrick Hughes. Han har bl.a. lavet The Hitman’s Bodyguard og efterfølgeren Hitman’s Wife’s Bodyguard. Sylvester Stallone har atter skrevet manuskriptet med lidt hjælp fra folkene bag bl.a. Olympus Has Fallen.
I denne omgang er de oppe imod Mel Gibson, som har trænet hårdt og er i storform. Han spiller Conrad Stonebanks, et tidligere medlem af Expendables-enheden, der har valgt en mere skurkagtig retning som våbenhandler.
De har valgt at presse filmen ned i PG-13, formentlig for at nå ud til et større publikum. Det havde dog den modsatte effekt.
Filmen er ikke mindre voldelig af den grund. De smadrer stadig alting og myrder løs. Men der er et tydeligt fravær af CGI-blod og personer, som nærmest pulveriseres, når de mejes ned. Det var dog et absurd overdrev, og jeg savner det egentlig ikke.
Det undrer mig mere, at Barney fyrer sit gamle hold for at hyre en masse nye rekrutter. Det er kluntet og unødvendigt. Det skaber ikke godt drama, men i stedet noget tumpet macho-bullshit. Det klæder hverken karaktererne eller filmen. Det var sikkert ikke meningen, men Stallone smadrer sit nye legetøj.
I det mindste er der udmærket action her og der. Noget af det er så dumt, at det er sjovt alligevel. Mel Gibson er den hidtil bedste skurk, og det er synd, han er havnet i den hidtil ringeste film. Men det er ikke hans skyld.
Jeg ender på seks hjerter. Den er tilpas underholdende til at ligge i bunden af den bedre halvdel af skalaen.
