The Green Mile er et fantasy-drama fra 1999 instrueret af Frank Darabont. Han er også manden bag The Shawshank Redemption og The Mist. Alle tre er baseret på værker af Stephen King, så han har fundet sin niché.
Tom Hanks er Paul Edgecomb, en fængselsvagt på dødsgangen i 1935. Her får han en usædvanlig fange, der viser sig at rumme mere end først antaget. Edgecomb bliver vidne til noget, han ikke kan forklare. Men det ændrer hans liv.
Jeg har læst bogen som teenager i 90’erne. Jeg slugte alt med King dengang. The Green Mile er et af hans bedste værker, men også en atypisk fortælling fra hans side. Det er nemlig ikke en gyser, men en psykologisk skildring om mennesker på godt og ondt. Du får de grimme, ondeste sider, men også de smukke.
King har altid dykket ned i sine karakterer og aldrig lagt bånd på sin fantasi eller de barske realiteter, der inspirerer ham. Men han har oftest brugt uhyggen som indpakning. Det gør han ikke her. I hvert fald ikke den traditionelle uhygge. Dødsgangen er naturligvis stadig et skræmmende sted på mange måder.
Ubeskriveligt god
Det er en fremragende film. Ubeskriveligt god. Bevægende. Tragisk og modbydelig i visse scener, men også opløftende. Kings fortælling er et forrygende udgangspunkt, og Darabont forvandler den til et helstøbt mesterværk.
Der er muligvis den bedste King-filmatisering nogensinde. Hvis den overgås, må det blive af Darabonts første King-film, En verden udenfor. Det kan jeg ikke sige, før jeg har genset den også. Men jeg tør roligt placere dem i Top 2.
Den lægger sig tæt op ad bogen, og den rammer alt perfekt. Alle detaljer, alle karakterer. Det er sjældent, det lykkes så godt, for du har som regel forestillet dig et eller andet på en anden måde. Der har jeg oplevet gang på gang. Men ikke denne gang.
