The Mist

The Mist er baseret på en historie af Stephen King, og som titlen antyder, handler den om en tåge, der lægger sig over en lille by og isolerer en gruppe mennesker i et supermarked, da det går op for dem, at der gemmer sig noget farligt i tågen. Den første, der forsøger at gå udenfor, bliver flået i stykker af et væsen med tentakler fulde af tænder. Den første nat bliver de angrebet af kæmpeinsekter. Og på en mission til apoteket ved siden af supermarkedet for at skaffe smertestillende midler, bliver de angrebet af kæmpestore edderkopper. Intet er, som det plejer at være.

Filmen er instrueret af Frank Darabont, der også står bag En verden udenfor og Den grønne mil, men The Mist når ikke samme højder. I modsætning til dem, er The Mist en gyser, og selvom det er en klassisk Stephen King-fortælling, hvor den virkelige handling er et psykologisk spil i mellem de medvirkende – ikke ulig eksempelvis The Langoliers og The Stand – bliver filmens isolerede placering og situationens håbløshed en anelse begrænsende. Den er underholdende, men den er ikke alt, den kunne være.

Slutningen er dog overraskende og rigtig dyster.

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *