Hot Rod

Rod Kimble er en stor dreng, der har set alt for meget Jackass og drømmer om at blive stuntman. Desværre har han ikke helt det, der skal til. Men han prøver. Åh, hvor han dog prøver. Hans rigtige far er død, og han har en stedfar, der kun vil elske og respektere ham, den dag Rod kan banke ham. Men en dag får han et hjerteanfald og brug for en transplantation, og Rod beslutter sig for at bruge sine stunts til at indsamle penge til operationen, for hvis stedfaderen dør, kan han jo ikke banke ham.

Nå ja, og så scorer han selvfølgelig også naboens labre datter.

Rod spilles af Andy Samberg, der er en del af den nye generation på Saturday Night Live – et amerikansk TV-show, der desværre ikke kan ses herhjemme, men igennem mange, mange år har udklækket nogle af de største komikere, vi kender. Andy er fantastisk som kikset antihelt, og Hot Rod ville ikke være det samme uden ham. Den er uden sidestykke en af de sjoveste film, jeg længe har set. Stilen er uforudsigelig og gennemført til det sidste. Den får et stort femtal af mig.

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *