The Island er en science fiction-thriller fra 2005 instrueret af Michael Bay. Han er manden bag bl.a. Bad Boys og The Rock.
Den træder i fodsporene på film som Minority Report og The Matrix og handler om kontrol og manipulation i et samfund, hvor intet er, som det ser ud.
Men selvom plottet er nyt og ganske originalt, så er der mange elementer i filmen, man føler, man har set før. Derfor mangler den også en del af den uforudsigelighed, der gjorde de to nævnte film så fremragende.
Den starter rigtigt godt, og skarpe hjerner vil nyde at iagttage de små detaljer og forsøge at regne ud, hvad der egentlig gemmer sig under overfladen. Men da det går løs, udvikler den sig hurtigt fra at være et veltænkt mysterie til at være en action-fyldt menneskejagt.
Her mangler den til gengæld intet, og selvom alting folder sig ud som forventet, og Ewan og Scarlett tager hinanden i enden, så er The Island fed underholdning.