Daniel og Mr. Miyagi er tilbage for tredje og sidste gang. Begge er ganske vist med igen i hhv. Cobra Kai og The Next Karate Kid. Men det er sidste gang de to udgør en helteduo.
De er netop vendt hjem fra Okinawa. Daniel flytter ind hos Mr. Miyagi, mens hans mor passer en syg onkel. De åbner en lille butik med Bonsai-træer, Daniel får igen-igen en ny veninde, og sørme om ikke den næste karateturnering lokker.
Filmen introducerer to nye skurke. Den ene er Kreese’ gamle soldaterkammerat og rigmand, Terry Silver. Han dumper atomaffald, truer med søgsmål og bestikker juryer. Han lever op til alle fordommene og vil gøre hvad som helst for ussel mammon og egen vinding.
Men han er også dedikeret karateudøver og Kreese’ økonomiske bagmand. Da situationen i Cobra Kai-dojoen ser sort ud ovenpå nederlaget i den første film, træder Silver til for at hjælpe Kreese med at hævne sig.
Her kommer den anden nye skurk ind i billedet. Karateverdenens slemme dreng, Mike Barnes. Daniels nye modstander på karatemåtten, men også – vanen tro – i privatlivet. Daniel skal ydmyges. Presses til at stille op, så han kan tabe stort. Alle kneb gælder.
Formlen virker stadig
Du får dermed en blanding af gentagelser og friske idéer. De har rystet posen, men ikke i samme grad som forgængeren, hvor Miyagis fortid og gamle fjender drev plottet. Her vender vi hjem i mere end én forstand.
Plottet er en anelse absurd. Selvom Silver tydeligvis skylder Kreese en tjeneste eller to fra deres tid som soldater, og han er ligeså nådeløs som forretningsmand, virker det usandsynligt, at han ville spilde sin personlige tid på at terrorisere en teenagedreng i en lille, trods alt, ubetydelig karateturnering.
Film er gode til at suspendere din mistro. Daniel er helten. Dette er hans verden. Naturligvis roterer alt omkring ham. Han er ikke for lille en opgave til en mangemillionær, fordi han er den, det hele handler om. Det giver mening i et filmunivers som dette.
Desuden er Silver en fremragende skurk. Når man først har accepteret, at mangemillionæren vil bruge sin tid på dette, fungerer hans manipulation og terrorisering af Daniel rigtigt godt.
Den taber terræn ift. de første film. Men den er stadig overraskende god. Holdet er nemlig det samme. Instruktøren, forfatteren og den fantastiske duo, Daniel og Mr. Miyagi. Især Miyagi. Derfor virker formlen stadig.
