The King’s Man er en delvist historisk actionthriller fra 2021 instrueret af Matthew Vaughn. Det er den tredje film i Kingsman-franchisen baseret på Mark Millars tegneserie, men det er samtidig en prequel til de to første film.
Handlingen foregår under første verdenskrig. Plottet er vævet ind i de historiske begivenheder fra og med attentatet på den østrigske ærkehertug, Franz Ferdinand. Ud over de involverede landes regenter optræder også den britiske krigsminister, Herbert Kitchener (Charles Dance), den russiske mystiker, Grigori Rasputin (Rhys Ifans), og den berygtede, eksotiske danserinde, Mata Hari.
Vaughn har digtet videre på de historiske begivenheder og opfundet en mystisk bagmand, der trækker i trådene og orkestrerer slagets gang via stråmænd og andre håndlangere. Denne filmskurk og de andre hovedpersoner er alle fiktive.
Filmen er samtidig Kingsman-agenturets oprindelseshistorie. Ralph Fiennes spiller Orlando Oxford, en britisk adelsmand og krigsveteran, der udvikler sit eget hemmelige spionnetværk for at operere uafhængigt og udenfor fjendens spioners rækkevidde.
Det ender naturligvis med, at Oxford er den eneste, der kan stoppe skurken og vende krigslykken. Med uvurderlig støtte fra stuepigen Polly (Gemma Arterton) og butleren Shola (Djimon Hounsou).
Ujævn slingrekurs
På papiret er det et interessant, historisk tvist. Samtidig er en verdenskrig en overdådig inspirationskilde til en god spionhistorie med masser af action og hele verden som indsats. Uheldigvis er det ikke gået så glat, som man kunne håbe.
Filmen fokuserer for meget på de faktiske begivenheder, og resultatet er en ujævn slingrekurs. Både handlingen og tonen. De andre Kingsman-film er actionkomedier. I The King’s Man får du en uskøn blanding af forgængernes sorte humor og autentisk krigsdrama.
Den finder aldrig balancen. Det føles f.eks. helt forkert at dykke ned i krigens alvor efter en omgang nasty skurkeslikning med Rhys Ifans og stakkels, bukseløse Ralph Fiennes.
Som fan af de to første film er jeg skuffet. Der er en del gode actionscener, men der er for lidt humor, og krigsdramaet er en unødvendig forstyrrelse. Hvis de får en chance for at fortsætte med Fiennes og co., håber jeg, de vender tilbage på sporet.
