The Marvels er den seneste film i det uregerligt voksende MCU. Det er efterfølgeren til Captain Marvel og den 33. film i det stormblæste filmunivers.
Hovedpersonen var dog upopulær længe før den fjerde fase trak hele franchisen ud i dyndet. Måske endda før hendes debutfilm landede. Det startede bl.a. med at Marvel-bossen Kevin Feige udråbte hende til at være den stærkeste karakter i MCU.
Filmen landede dengang mellem de to halvlege i den store finale mod Thanos. Fans overbeviste hinanden om, hun ville vimse ind og banke ham ene kvinde og dermed gøre alle de gamle helte små og uduelige.
Det skete jo ikke. Hun spillede en rolle, men den var lille. Scenen var ganske klogt overladt til de oprindelige Avengere, som i fællesskab fandt en løsning og knipsede alting godt igen. Næsten da. Der var smukke afslutninger for flere af de mest populære helte.
Den nye pige i hulen
Fans kunne bare ikke slippe, hvor vrede de var på den nye pige i hulen. Enkelte uheldige udtalelser gjorde det ikke bedre, men historien om hende er blæst ud af proportioner.
Efterfølgeren har derfor fået den værst tænkelige optakt. De andre helte har også været uheldigt stillet, men ingen var vrede på Benedict Cumberbatch, Chris Hemsworth og Paul Rudd forinden deres film.
Udvidelsen med to ekstra hunkøn, Monica Rambeau og unge Ms. Marvel fra TV-serien, har næppe haft den ønskede effekt. Onde tunger har allerede omdøbt MCU til MSheU, fordi de føler, kvinderne overtager. For dem vil dette ligne flagskibet i den fortælling.
Den første film indtjente 1,1 mia. dollars på verdensplan. The Marvels nåede lige akkurat op på 206 mio. Et kæmpe dyk. Knap så skidt ser det ud blandt anmelderne, hvor faldet på f.eks. Rotten Tomatoes er fra 79 til 62 procent. Men det er stadig en nedtur.
Vi-hader-Brie-toget
Jeg kunne faktisk godt lide 1’eren, og jeg er ikke hoppet på vi-hader-Brie-toget. Jeg så den med åbent sind og al den jazz.
Samtidig tog jeg den som et lille eksperiment. Jeg har nemlig ikke set Ms. Marvel-serien eller Nick Furys nye eventyr i Secret Invasion. Jeg er med andre ord faldet bagud.
Det gør ikke så meget, kan jeg sige. Du lærer hurtigt de to nye Marvel-piger at kende. Du behøver ikke vide alt om deres baggrund og tidligere eventyr. Du ved mindst lige så meget om dem som Captain Marvel selv, og det er nok til at være med.
De er et ret godt trekløver. Der er god dynamik i mellem dem, da de har hver sin alder, personlighed og baggrund. Der er et lille, personligt drama mellem Carol og Monica, som skal lære hinanden at kende på ny. Kamala er gruppens humørbombe.
Mere Molly Ringwald end Ferris Bueller
Hun overrasker positivt. Jeg har som nævnt ikke set hendes serie, men nu overvejer jeg at gøre det. Hun er ganske vist til et yngre publikum end mig, men hun sød og charmerende, og hun minder mig lidt om Spider-Man. Det er den samme John Hughes-agtige ungdomshumor. Men mere Molly Ringwald end Ferris Bueller.
Plottet har intet med de nævnte serier at gøre, så her er du fint med, hvis du blot har set den første film. Skurken er atter Kree-imperiet, men denne gang på bagkant af deres udslettelse, som Captain Marvel tog sig af. Deres nye leder forsøger at gøre Kree stort igen, og det skal åbenbart gå ud over andre.
Du får lidt af den fjollede humor her og der. F.eks. er der en planet, hvor alle synger og danser. Det er lidt mærkeligt. Nogle scener med katten Goose er også i overkanten.
Instruktøren er ung og relativt ny i faget. Det kan nu og da mærkes i klippearbejdet og overgangen fra alvor til humor. Det er den sidste smule skarphed, man mangler.
Buddy-cops-agtigt road-trip-rumeventyr
Men ellers må jeg sige, den er bedre end forventet. Især efter al den kritik, internettet som sædvanligt flyder med. Jeg vil faktisk kalde den en af de bedste film i fjerde fase.
Der er masser af sprød action, og den fungerer lidt som et buddy-cops-agtigt road-trip-rumeventyr blot med tre umage kvindfolk i stedet for to mænd. Deres kemi er god, og de sparker røv, når det går løs.
Der er sket kæmpe forbedringer på kostumefronten. Forgængerens lædersag var tung og en anelse formløs. Denne gang er Brie svøbt i en let, tætsiddende sag, som strammer alle de rigtige steder og virkelig klæder hende.
Marvels effekter har fået hug på det seneste, især M.O.D.O.K. i Quantumania. Men her er ingen lignende skrækeksempler. Jeg har set nogen bruge stilbilleder af Captain Marvel med sin lysende aura som eksempel på dårlig CGI. Men det ser fint ud, når billedet er i bevægelse, og lyset flagrer om hende.
Der er masser i filmen, som trækker op. Hvis du ikke allerede har klemt nej-hatten langt ned over ørerne, så giv den en chance.
Husk også at få mid-credit-scenen med. Der er spændende ting på vej.