The Predator (2018) er den fjerde film i Predator-serien og den sjette i franchisen, hvis man medregner de to Alien vs. Predator-film. Den er ikke et remake og allerhøjest et blødt reboot, for selvom historien er ny, er de to første film en del af forhistorien.
Predators er allerede i myndighedernes søgelys, og da et rumskib styrter ned på Jorden, er de hurtigt på stedet for at rydde op og lukke munden på alle, der har set noget, de ikke burde. En af dem er snigskytten Quinn McKenna, der var ude på en mission og næsten fik rumskibet i hovedet. Han undslipper med nød og næppe, og han sender et par souvenirs hjem til sin kone og søn i USA. Men det viser sig at være ualmindeligt dumt, for rumskibets pilot vil gerne have sine ejendele tilbage.
Originalen er, som du uden tvivl ved, en af Arnold Schwarzeneggers bedste, en actionklassiker og kultfilm. Den nye film er oppe imod alle odds, også selvom det er den sjette film i franchisen. Problemet er, at vi ikke taler om efterfølgere til en eller anden sekundafilm, men en udødelig actionklassiker fra en af filmhistoriens største actionstjerner.
Overkompliceret, klichéfyldt og uopfindsom
I det mindste har de ikke forsøgt at caste en ny Arnold. Shane Black, der har instrueret og forfattet filmen – og er manden bag masser af fremragende film, heriblandt Lethal Weapon (manuskript), The Last Boy Scout (manuskript) og Kiss Kiss Bang Bang (instruktion og manuskript), hvilket er årsagen til, at jeg gav The Predator en chance – forsøger at finde et nyt perspektiv og puste nyt liv i franchisen … det er bare ikke lykkedes.
Problemet er todelt. For det første forsøger filmen at gøre alt for meget på én gang. Plottet er overkompliceret, og det er ikke nødvendigt. De andre film var en simpel blanding af action og horror, og det fungerede fint.
For det andet er den fuld af de værste og ældste og mest amerikanske klichéer, du kan forestille dig, og de har alle fået et ekstra nøk i den gale retning, så ingen risikerer at overse dem. Jeg er faktisk lidt målløs over, at Black har skrevet en film, der er så uopfindsom. Det var mit indtryk, han brændte for at lave The Predator.
Det eneste lyspunkt er, der er gode actionscener. Når kugler, blod og indvolde flyver gennem luften, kan du glemme alt om historien, læne dig tilbage og bare guffe popcorn. Jeg var underholdt, trods alt, selvom jeg forblev utilfreds med den samlede oplevelse.
