
Robert Downey Jr. er skeptisk med god grund.
Kiss Kiss Bang Bang er en krimikomedie fra 2005 skrevet og instrueret af Shane Black. Han er bedst kendt som forfatteren bag genreklassikere som Dødbringende våben, The Last Boy Scout og The Long Kiss Goodnight.
Den er delvist baseret på en historie af forfatteren Brett Halliday, der skrev mere end 60 detektivromaner fra 1939 til 1976.
Robert Downey Jr. og Val Kilmer er et fremragende makkerpar. Filmen er et godt gammeldags detektivdrama med mystiske dødsfald, dejlige damer og skydegale lejemordere. Dog med flere alternative vinkler.
Resultatet er en rigtig god, morsom og aldeles uforudsigelig film ud af. Filmens stemning og sorte humor kan bedst sammenlignes med bl.a. American Beauty og Rub, stub og to rygende geværer – måske med en snert af Pulp Fiction.
Det er ikke nogen dårlig cocktail.











