Hollywood er ikke kendt for at stoppe, mens legen er god. I kølvandet på X-Men, Spider-Man, Hulk, Daredevil, The Punisher, Elektra og Batman Begins kommer derfor Fantastic Four. Endnu en film om superhelte i stramme gamacher.
Men hvorfor også stoppe, når nu legen er god?
Som barn elskede jeg tegneserier, og De Fantastiske Fire, som de hed dengang, var ingen undtagelse. Jeg slugte alt hvad Marvel og DC havde at byde på. Naturligvis kender jeg denne superheltefamilie, og gensynsglæden sprudler.
Den skuffer ikke. Filmen er fantastisk flot, spændende, underholdende og, ikke mindst, rigtigt sjov. Der er lagt masser af kræfter i at gøre jobbet ordentligt, og den falder ikke igennem på ét eneste punkt. Ikke alle nye superheltefilm har haft det samme høje niveau, men denne her hører til i toppen.
Marvel må kysse den jord, Stan Lee betræder, for mandens karakterer er mageløse.
Det er pudsigt at se gode, gamle “Krimissæren” (Michael Chiklis) som Tingen, men han gør det godt. Jessica Alba har præcis lige så lidt styr på sin usynlighed i begyndelsen, som man kunne håbe. Den onde Doctor Doom, familiens ærkefjende, er ændret en smule, men jeg klager ikke. Det er en supergod superheltefilm.
