The Presidio er en thriller fra 1988 instrueret af Peter Hyams. Han er også manden bag bl.a. Outland, 2010: The Year We Make Contact, Timecop og mange andre.
Sean Connery er en gnaven, gammel oberst på en militærbase nær San Francisco. Mark Harmon er en ung kriminalbetjent og tidligere soldat på samme base, hvor han gjorde tjeneste ved militærpolitiet.
De to har en fortid, jeg ikke vil afsløre, og de støder hovederne sammen på ny, da Harmon efterforsker et mord begået på basen. At han samtidig forelsker sig i oberstens datter letter heller ikke på stemningen.
Filmen var ikke en stor succes. Hverken i biograferne eller hos anmelderne. Den scorer 37 procent hos Rotten Tomatoes.
Det overrasker mig ikke. Den blander mordmysteriet med familie- og kærlighedsdramaet, og hverken niveauet eller balancen er god. Begge dele kunne være sin egen film med mere tid til at uddybe forholdene og lade plottets detaljer ånde. Sammen kæmper de imod hinanden.
Hyggeligt gensyn
Det lyder formentlig værre end det faktisk er. Selvom den ikke scorer højt som thriller eller drama, er det en hyggelig, lille film. Connery er nem at elske i rollen som benhård “panser-oberst,” Harmon er tilpas charmerende, og vi må ikke glemme Meg Ryan.
Hun er altid skøn. Hun er den ukronede dronning af rom-coms i 80’erne og 90’erne, og selvom The Presidio ikke helt rammer den genre, sprinkler hun lidt af sin egen magi ud over filmen.
Det er på en måde en film, der ikke helt slår til på nogen parametre, men den samlede pakke er et hyggeligt gensyn alligevel. Nogle scener har endda den der sådan!-følelse. Kald det bare klichéfyldt. Det er derfor klichéer bliver til klichéer. De virker.
