The Revenant

Sidste søndag varmede jeg op til årets Oscar-show med en af vinderfilmene fra 2016: The Revenant. Filmen var nomineret i hele 12 kategorier, og den endte med at vinde tre af de gyldne statuetter. Alejandro González Iñárritu blev bedste instruktør for andet år i træk, og Leonardo DiCaprio vandt sin første Oscar. Den tredje Oscar gik til scenografen Emmanuel Lubezki.

Filmen er delvist baseret på virkelige hændelser og følger pelsjægeren Hugh Glass på skovtur i Dakota-området i 1823. Jeg vil ikke afsløre meget mere om handlingen, men jeg formoder, at du – lige som jeg havde – har hørt, der er en bjørn i skoven. Jeg var så letsindig at kalde filmen et bjørneeventyr, da vi smed den i maskinen, og min filmmakker rettede mig hurtigt. For den er meget mere end det.

Det er en barsk og brutal film. Fortællingen er grusom og hjerteskærende, og volden er autentisk og kompromisløs. Du kommer helt tæt på, og der er scener, der minder mig om åbningsscenen i Saving Private Ryan, hvor de allierede styrker indtager Normandiets strande.

Det overrasker ikke, at scenografen vandt en Oscar for sit arbejde, for det er også en imponerende flot og knivskarp film med fantastiske landskaber og enorm, næsten 3D-agtig dybde. Og så er der – selvom det er en naturfilm i 1800-tallet – mere CGI, end man skulle tro.

Der er scener, hvor du kan regne ud, at de må have anvendt digitale hjælpemidler. Men der er også scener, hvor du aldrig ville gætte det. Jeg kender dem kun fra dokumentarer bag om optagelserne. Det tager dog intet fra oplevelsen, tværtimod. Filmen er et skoleeksempel på, hvordan værktøjet kan anvendes bedst muligt og i alle slags film.

Exceptionelt god

Det overrasker heller ikke, at Leo vandt en Oscar, for han er Hugh Glass, og du er (næsten) sikker på, at de må have flået og tortureret ham i virkeligheden. Det er formidabelt arbejde. Han får solid støtte af bl.a. Tom Hardy, der også var nomineret som Best Supporting Actor, men det er Leo, der bærer filmen hjem på sine forpinte, lænsede skuldre.

Det er en vaskeægte overraskelse, for selvom jeg ikke tvivlede på, den måtte være god, har jeg altid haft et ujævnt forhold til Leo, og jeg var usikker på, om jeg ville holde med ham eller bjørnen. Okay, det passer ikke. Jeg spøger. Men den var meget bedre, end jeg troede. Exceptionelt god.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.