The Shawshank Redemption, også kendt på dansk som En verden udenfor, er et drama fra 1994 instrueret af Frank Darabont. Den er baseret på en historie af Stephen King, og det er Darabonts første King-filmatisering ud af tre. De andre to er The Green Mile og The Mist.
Tim Robbins er Andy Dufresne, en bankmand, der idømmes livstid for mordet på sin kone og hendes elsker. I fængslet møder han Ellis Boyd Redding (Morgan Freeman), og der opstår et venskab mellem de to mænd.
Filmen rangerer som verdens bedste nogensinde på IMDb. Den nyder enorm anerkendelse hos både anmeldere og publikum. Den blev nomineret til syv Oscars, men – lidt overraskende – vandt den ikke én eneste. Den tabte til Forrest Gump i de fire vigtigste kategorier.
Forrest Gump er også en fantastisk film. Jeg har lige genset den for få dage siden. De to film er meget forskellige, men også ens på nogle måder. De har begge en fortæller, og de strækker sig begge over årtier. De føles begge som biografier, selvom de begge handler om fiktive karakterer.
Det er ikke overraskende, at de begge var nomineret. De repræsenterer en klassisk type historiefortælling, som – når niveauet er højt – går rent hjem hos et publikum. Det er som at sidde omkring lejrbålet – eller ligge i sengen – og bare lytte til en god historie.
Fremragende King-fortælling
King er kendt som manden bag utallige gys – også på film – men dette er ikke en gyser. Lige som Den grønne mil er det et fængselsdrama om mennesker på godt og ondt. I modsætning til The Green Mile er der ikke engang et overnaturligt element.
Men det er en fremragende King-fortælling alligevel. Hans styrke har altid været karakterer, det menneskelige aspekt og det psykologiske spil. Det overnaturlige er ofte en katalysator, men ikke nødvendigvis det vigtigste element. Derfor kan han også sagtens skrive gode historier uden.
Darabont imponerer med begge sine King-film. Jeg vil kalde dem de bedste filmatiseringer nogensinde. Ikke bare blandt King-film, men i det hele taget. Jeg kan naturligvis kun vurdere dem, jeg selv har både læst og set. Men begge film er mesterværker.
Hvis jeg skulle vælge, blev jeg en anelse mere bevæget af The Green Mile. Men jeg forstår til fulde, at andre foretrækker denne. Det er marginaler, som skiller dem ad. Den mindste detalje kan gøre udslaget for den enkelte.