Walter og Carlo (mest Walter) i endnu en træls situation.
Walter og Carlo – yes, det er far er en dansk komedie fra 1986 skrevet og instrueret af John Hilbard. Han skrev også den første film, Op på fars hat, og fungerede som instruktørassistent. Han er desuden manden bag de erotiske sengekantsfilm i 1970’erne.
Trods dårlige anmeldelser blev forgængeren en dundrende biografsucces. Med næsten én million solgte billetter er det stadig den 4. mest succesfulde film i de danske biografer – kun overgået af tre Olsen-banden-film.
Det mærkes tydeligt i efterfølgeren, for pludselig vil alle være med. Musikeren Flemming ‘Bamse’ Jørgensen, Radio- og TV-værten Jørn Hjorting og selveste Poul Schlüter, den danske statsminister, stiller alle op til mindre roller. Sidstnævnte kun en cameo. Landet skulle jo også ledes.
Om de derfor troede, resten ville komme af sig selv, ved jeg ikke. I hvert fald har Hilbard ikke lagt mange kræfter i manuskriptet. Det handler denne gang om kaffesmugling. Ikke udført af internationale smuglere som i 1’eren. Næ, det er Walters egen mor, Viola, som står bag pga. af tidens ublu kaffepriser.
En rodet affære
Imens forsøger Carlo at lave penge, og da det ikke lykkes – at begå selvmord. Walter dater en sød, svensk stewardesse, og pludselig ramler plottene sammen på den mest kringlede måde. Det er sgu en rodet affære.
Forgængeren skuffede mig, og efterfølgeren fortsætter trenden. Hilbard laver stadig film som i de muntre dage på sengekanten, og Carlo nærmer sig Ole Søltofts lavpunkt. Det er én stor omgang sjuskearbejde som ikke engang de letpåklædte damer kan redde.
Tilfældighederne snubler rundt, og hverken det overordnede plot eller de enkelte scener hænger særligt godt sammen. Jeg har set bedre fortællinger i Så hatten passer, hvor det hele improviseres på scenen.
Jeg er faktisk ret målløs. Jeg troede ikke, det kunne blive så skidt. Min barndoms hukommelse er tydeligvis en anelse tåget. Carlo bliver mere og mere irriterende at høre på, og der er højest en meget lille håndfuld sjove øjeblikke i filmen.
