Vegas Vacation, også kendt på dansk som Fars fede Las Vegas ferie, er en komedie fra 1997. Det er den fjerde og sidste film, hvis man ikke medregner TV-filmen med fætter Eddie og rebootet med Ed Helms som sønnen Rusty.
Det er den første film, hvor John Hughes ikke er involveret. Han havde mistet interessen og syntes, Chevy Chase fyldte for meget. Warner Bros. fortalte ham ikke engang, de lavede den. Det kunne han læse i avisen som alle andre.
Ferien går denne gang til Las Vegas, syndens by, hvor spillefugle og dansepiger blinker sødt til hinanden, mens lommerne tømmes og tigrene overvejer fremtiden i trylleshowet. Her er nok at se, men er det et familiested?
Næ, for første gang forsøger den ukuelige Clark Griswold ikke at skabe den bedste familieferie nogensinde. Denne ånd er gået bort med Hughes. I stedet farer spilledjævelen i ham, og heldet følger ikke med.
Magien er forduftet
Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor filmene lader som om, tiden ikke går. Børnene er igen-igen byttet ud og derfor stadig teenagere. I det mindste kan de selv se, det ser dumt ud, og filmen laver en lille meta-joke om det.
Det er desværre en af de sjoveste jokes i filmen, hvilket siger en masse. Magien er forduftet. Eddie har stadig sine øjeblikke, og Wallace Shawn er sjov som dealer. Men Chase tramper rundt i de samme gamle travere.
Måske burde han have sluppet tøjlerne. Ladet børnene i en ældre udgave tage over allerede dengang. De kunne forsøge at give deres far den ferie, han aldrig gav dem. Groft sagt. Måske havde det været et frisk pust.
Jeg er hård ved den, men den følger også i hælene på nogle store 80’er-klassikere, især originalen og jule-3’eren. Den lever ikke op til deres eftermæle. Den har dog visse sjove scener og søde stunder. Trods alt.