Austin Powers in Goldmember er en spionkomedie fra 2002. Det er den tredje og sidste film om Mike Myers sexfikserede spionparodi fra de glade 60’ere.
Da det endelig lykkes for Austin Powers at arrestere Dr. Evil, bliver den britiske superagent slået til ridder af dronning Elizabeth. Men ceremonien skæmmes af hans fars fravær. Det viser sig, han er bortført.
Det er som nævnt den tredje film, og franchisen knager faretruende. Den modtog lunkne anmeldelser og scorer 52% på Rotten Tomatoes. Det er en blandet fornøjelse.
Når det er godt, er det rigtigt godt. Introen er fuld af cameos, fede stunts, dansemoves og andet lir. Beyonce er skøn som Foxxy Cleopatra. Michael Caine er en nationalstat. I et flashback har de castet nogle fantastiske unge udgaver af Austin og Dr. Evil mfl.
Men. Når det er skidt, er det tilsvarende rigtigt skidt. Plat humor er én ting. Men klam humor? Hudflager. Svedige, behårede mandepatter. Lortindsølede skridtbind. Malende beskrivelser af prutter. Jeg kan ikke stå hurtigere af.
Der er mange parodier i enkeltstående scener, og nogle er ret malplacerede. Samtidig er plottet en rodebunke. Noget med en farnapning, en magnetstråle og en meteor fuld af guld. Jeg ved ikke, hvad der foregår.
Det er en film fuld af svipsere. De bedste idéer er allerede brugt, og i jagten på nye guldkorn, er de gået i den gale retning.
