The Departed er en thriller fra 2006 instrueret af Martin Scorsese. Den er et remake af Hong Kong-filmen Internal Affairs, men også delvist baseret på virkelige hændelser, der involverede en irsk-amerikansk gangster og en korrupt FBI-agent.
Filmen følger fiktive udgaver af de to; Frank Costello og Colin Sullivan, spillet af hhv. Jack Nicholson og Matt Damon. Sidstnævnte groomes fra barnsben af Costello, og da han gør karriere i politiet og forfremmes til deres særlige efterforskningsenhed, bliver han den perfekte muldvarp.
Men det er ikke en film med kriminelle anti-helte. Protagonisten er Billy Costigan (Leonardo DiCaprio), en ung mand fra samme nabolag, der også søger ind hos politiet. Hans baggrund er mindre pletfri, og han sendes i stedet undercover i Costellos bande.
Herfra fortæller filmen sideløbende, hvordan de to ”rotter” på hver sin side kæmper for at leve op til forventningerne, løse udfordringerne og leve med konsekvenserne. Noget der indledningsvist synes lettere for Sullivan end Costigan. Men tingene spidser til.
Filmmagi på svimlende højt niveau
Det er en fantastisk film. Scorsese viser endnu engang, hvor dygtig han er. Han har naturligvis et godt udgangspunkt i den oprindelige film og det nye manuskript skrevet af William Monahan. Men han samler de rigtige folk og skaber det magiske håndværk.
Hans fortællestil er velkendt. Man kan sammenligne den med Goodfellas og Casino. Han gør atter brug af fortællere, og han krydrer handlingen med både små og store begivenheder, som enten udvikler karaktererne eller driver plottet fremad.
Filmnørder kan vælge hver sin favorit. Der er ingen klar vinder. Scorseses bundniveau er hans topniveau. Det er filmmagi på et svimlende højt niveau.
Jeg foretrækker The Departed, hvis jeg tvinges til at vælge med en pistol for panden. De andre film handler primært om gangstere. Usympatiske røvhuller. De er fascinerende fortællinger, men man holder ikke rigtigt med nogen. Hvis man gør, bør man i hvert fald reflektere over hvorfor.
The Departed har en helt i Leonardos Billy Costigan. Han er en karakter, man kan holde med og holde af. Det er hans kamp, som virkelig betyder noget. Både for ham selv og for retfærdigheden. Det giver filmen noget, de andre bare ikke har.