The Blues Brothers er en musical-komedie fra 1980 instrueret af John Landis efter et manuskript af Dan Aykroyd og Landis selv. De to hovedpersoner og titelkarakterer er skabt af Aykroyd og kollegaen John Belushi.
Brødrene blev kendt igennem Saturday Night Live, hvor Aykroyd og Belushi mødte hinanden. Deres første album, Briefcase Full of Blues, var en optagelse af deres første show som opvarmning for Steve Martin i 1978.
I filmen er Jake (Belushi) og Elwood (Aykroyd) på en hellig mission. Det katolske børnehjem, hvor de voksede op, er lukningstruet pga. en heftig skatteregning. De samler deres gamle band for at tjene pengene på ærlig vis.
Det fører til en række sketch-agtige begivenheder og musikalske numre med gæstestjerner som Ray Charles og Aretha Franklin. Herudover spiller Carrie Fisher en mystisk kvinde, som forsøger at myrde dem.
Politi, bonderøve og nazister
Men det er ikke alt. Selvom de forsøger at tjene pengene til børnehjemmet på ærlig vis, bryder de gerne loven på alle andre måder. De ender derfor med at have både ordensmagten, en flok bonderøve og sågar nazister i hælene.
Det er skørt og voldsomt urealistisk. I finalen forsøger de endda at overgå de hidtil største biljagter nogensinde. Glem alt om The French Connection og Bullitt. Jake og Elwood giver dem baghjul i en rusten politibil.
Den er underholdende, og der er masser af god musik. De to hovedpersoner er sjove, og de kan faktisk optræde. Men handlingen er lidt tilfældig og usammenhængende, og komikken er en blanding af pletskud og fejltrin.
Alligevel er det en kultfilm, og det forstår jeg godt. Der er mange enkeltdele, som er fremragende, isoleret set. Landis mestrer adskillige genrer i forskellige scener. For nogen er det en gedigen godtepose.