Venom er en af Spider-Mans fjender, og du har muligvis allerede set ham på det store lærred i Sam Raimis Spider-Man 3 fra 2007. Men denne gang er han antihelten i sin egen film. Selvom Sony, der har filmrettighederne, har lavet en aftale med Marvel om at dele Spider-Man, så han kan svinge rundt i deres filmunivers med de andre Marvel-helte, har de forbeholdt sig retten til også at lave deres egne projekter med andre karakterer fra Spider-Mans tegneserieunivers.
Filmen er blevet mødt med stor skepsis, for Venom er ikke bare en af Spider-Mans fjender, hans oprindelse er direkte knyttet til Spider-Man. Kort fortalt er karakteren en parasit, Spider-Man finder på en fremmed planet i Den skjulte strid (Secret Wars). I begyndelsen er den hans nye, sorte dragt, og han tror, det er et avanceret materiale, ikke et levende væsen. Da han opdager, det er en parasit, slipper han af med den, og den knytter sig i stedet til en vanæret reporter, Eddie Brock. I kraft af deres fælles had til Spider-Man, bliver de til superskurken Venom.
På den anden side har Venom også haft sin egen tegneserie, hvor Eddie forsøger at lægge sin skurkerolle bag sig. Filmen henter masser af inspiration i de historier, omend det stadig er nødvendigt at digte og anvende dem i en kontekst, der udelader Spider-Man.
Ny oprindelseshistorie
I filmen er parasitten en af flere eksemplarer, som Life Foundation, en bioteknologisk forskningsorganisation, har fundet på en komet og bragt tilbage til Jorden. Organisationens leder, Carlton Drake, er en skruppelløs forretningsmand, der vil skabe et symbiotisk forhold mellem mennesker og parasitter. Han tror, det vil gøre mennesker i stand til at leve under fremmede, udenjordiske forhold til gavn for rumkolonisering.
Drake er en utålmodig mand, så han haster videre til ulovlige eksperimenter med mennesker. Eddie bliver kontaktet af en whistleblower i organisationen, og da han bryder ind i laboratoriet for at samle beviser, bliver han udsat for en parasit. Men Drake har ikke tænkt sig at miste sine parasitter på den måde, og snart er Eddie på flugt fra organisationens lejesoldater. Heldigvis er han ikke længere alene … eller forsvarsløs.
Det er bedst at glemme alt om Spider-Man og acceptere, den nye film er en alternativ historie i et isoleret univers, hvor murkravleren ikke eksisterer. Hvis du ikke kan det, er der ingen grund til at se filmen, for så vil du sandsynligvis forbande den langt væk fra start til slut. Men hvis du kan, får du en vis portion underholdende superhelteaction med den hidtil bedste filmatisering af Venom. Okay, den skulle også kun overgå Venom fra Spider-Man 3, men ja.
En smule rundtosset
Der er problemer med historien og skuespillet, især Tom Hardy selv, der kæmper med at finde balancen fra scene til scene, fordi manuskriptet trækker ham rundt i alle retninger. Her tænker jeg ikke på hans tilstand efter, at parasitten har gjort sit indtog, hvor han naturligt nok er en smule rundtosset og psykisk ustabil, men forløbet inden, hvor han bliver vanæret og mister alt.
Du får en række scener, der trækker lidt i forskellige retninger – det ene øjeblik mediterer han, det næste opfører han sig som om han er på coke – og selvom du kan udfylde nok så mange huller i din egen fantasi, er forløbet ikke en tilfredsstillende fortælling om en personlig nedtur, der skal forestille at være temmelig stor.
Uperfekt underholdning
Et andet problem er de visuelle effekter. Nogle scener er gode. Mange er knap så gode. Det er især effekterne med parasittens slimede fangearme og andre gummiagtige egenskaber, der ligner CGI, som lige så godt kunne have været lavet i 90’erne.
Endelig er der humoren. Jeg har ikke et problem med humor i superheltefilm, men den skal være god. I Venom er der for mange dumme, platte og unødvendige jokes, der falder til jorden og trækker ned.
Men jeg kedede mig ikke. Jeg vrissede lidt over de nævnte punkter, men jeg mistede ikke lysten til at se den til ende. Der var som tidligere nævnt en vis portion underholdende superhelteaction. Hvis du er typen, der kun vil se perfekte film, så kan du godt løbe skrigende bort. Men hvis du kan tåle at se film med fejl og mangler, der stadig kan underholde, så kan du overveje at give den en chance.
