Rocky Balboa er tilbage. Det er 30 år siden den første film om den boksende arbejderklassehelt, og 15 år siden den seneste. Rocky selv, det vil sige Sylvester Stallone, er blevet en gammel mand på 60 år, og han har ikke for alvor lavet noget stort indenfor det sidste årti.
Men som den gamle travhest, der ikke kan forstå, hvor kræfterne er blevet af, kan Rocky (og Stallone?) ikke rigtigt finde sig til rette – eller falde til ro.
For nogen vil tanken om en mand på 60 år, der forsøger at kæmpe med de unge på højeste niveau, lyde vanvittig. Men faktisk er sværvægtsboksning én af de ganske få sportsgrene, hvor det sker i virkeligheden. For i verdens tungeste sport, er det mere råstyrke end fart, der tæller.
Larry Holmes boksede sin sidste kamp, da han var 53 år. George Foreman annoncerede endnu et comeback, da han var 55 år. Han blev dog stoppet af sin kone. Hæhæ.
Det rene nonsens?
Det er værd at huske, at filmtid og rigtig tid er to forskellige ting. F.eks. starter Rocky II i minutterne efter kampen i Rocky, selvom der er gået 3 år i den virkelige verden mellem de to film. Senere starter Rocky V også i minutterne efter kampen i Rocky IV, selvom der er 5 år mellem de to film. Allerede der kan du trække 8 år ud af filmenes tidslinje, og så er Rocky 52, selvom Stallone er 60.
Man kan ikke afvise filmen som det rene nonsens. Det er den da heller ikke. Den prøver at fange stemningen fra de første film og fokusere på mennesket bag bokseren. Som en typisk amerikansk familiefilm leverer den de rigtige, politisk korrekte budskaber, om hvilke man kunne bruge et amerikansk udtryk: It goes without saying.
Det er en hæderlig film. Men heller ikke meget mere. Selvom opskriften er den samme, mangler der et eller andet. Måske en hemmelig ingrediens?
Advarsel! Spoilere i dette afsnit!
Der er f.eks. et meget menneskeligt drama mellem Rocky og hans voksne søn, men det løser sig lidt for let. Der er også en amerikansk klassiker: Rocky får afvist sin bokselicens-ansøgning, og så giver han den hele armen i en brandtale om, hvordan USA er mulighedernes land, hvorefter de tilsidesætter alle regler og ændrer mening. Amerikanerne elsker den slags, men jeg synes, det er for tykt.
Jeg savner også et gensyn med Clubber Lang (Mr. T) eller Ivan Drago (Dolph Lundgren). Rockys modstander er denne gang en rigtig bokser, Antonio Tarver, men han har ikke samme karisma som de to andre. Det er blot endnu et eksempel på, hvordan filmen lige mangler det sidste. Desværre.
