Hanky Panky er en spionkomedie instrueret af Sidney Poitier, der er bedst kendt som skuespiller (Den hårde klasse, I nattens hede) og var den første sorte Oscar-vinder i Best Actor-kategorien.
Da arkitekten Michael Jordon (Gene Wilder) flirter med en kvinde i en taxi, bliver han viklet i et spind af regeringshemmeligheder og international spionage. Pludselig er han mistænkt for mord og på flugt fra myndighederne samt nogle skumle typer, der tror, han ved mere, end han gør.
Jeg studsede over titlen, for udtrykket anvendes oftest om narrestreger i dobbeltsengen, og den betydning passer ikke på handlingen. Men den oprindelige betydning handler om narrestreger i bredere forstand, herunder også manipulation og dobbeltspil. Og den betydning rammer plet.
Wilder i topform
Det er ikke en af Wilders mest kendte film, og jeg havde ikke set den før. Men den er fra hans storhedstid, og han er i topform. Den vækker masser af gode minder, og det er skønt at se ham igen.
Den minder mig en smule om Memoirs of an Invisible Man med Chevy Chase. Wilder er naturligvis ikke usynlig, men både han og Chase spiller helt almindelige mennesker, der er på flugt fra myndighederne og gør det bedste, de kan.
Der er masser af god spænding i menneskejagten og komplottet. Og der er god underholdning og komik i måden både Wilder og Chase vælter rundt – dog med enkelte øjeblikkes snedighed – som en hund i et spil kegler.
Tempofyldt og uforudsigelige thriller
Men der er en væsentlig forskel. Chase ønskede at lave en mere dramatisk film for at udvikle sit talent. Selvom der er morsomme scener Den usynlige mands erindringer, er der også stor fokus spænding og drama.
Wilder udfolder derimod hele sit komiske repertoire. Selvom Hanky Panky også fungerer fint som en tempofyldt og uforudsigelig thriller, er der i hvert fald ingen, der har tænkt den tanke, han skulle være mere alvorlig i rollen. Tværtimod er det en klassisk Wilder-rolle. Sådan skal det være.
I skrivende stund kan du se filmen på Prime.