Smallville

I dag er TV-kanalerne og streamingtjenesterne propfyldt med superhelteserier, men der var engang, hvor de var sjældne og oftest kunne tælles på én finger ad gangen. Og i en årrække turde TV-bosserne ovenikøbet kun satse stort på én superhelt.

Lad mig tegne en tidlinje for dig: Fra 1988 til 1992 kunne du se Superboy med Gerard Christopher som en tidlig udgave af Superman. Fra 1993 til 1997 kunne du følge Dean Cain og Teri Hatcher i Lois & Clark – Supemans nye eventyr. Og i 2001 vendte den sidste kryptonianer tilbage i Smallville, der også fokuserede på figurens unge år.

Men der var ingen Superman-træthed, og Smallville blev fantastisk populær. Den kørte i 10 sæsoner og opbyggede et kæmpestort alternativt DC-univers med utallige velkendte helte og skurke og en mytologi, der afveg mere og mere fra tegneserierne. Da den sluttede i 2011, fortsatte den ovenikøbet i tegneserieform under titlen Smallville Season Eleven, der blev udgivet frem til marts 2015.

Lige som Superboy fokuserede Smallville også på de unge år, dog med den væsentlige undtagelse, at Clark endnu ikke var sprunget ud som superhelt. Han forsøgte i stedet at hjælpe i det skjulte, og skaberne havde besluttet, at han først ville blive Superman, når serien sluttede. Men de havde næppe forestillet sig, at der skulle gå 10 år, og Clark forvandlede sig til en voksen ung mand, der kom så tæt på at være Superman på alle måder, at nogle tegneseriefans syntes, at det var åndssvagt, at han ikke fik lov til at tage det sidste skridt.

Men jeg elsker serien. Det lykkedes mig aldrig helt at følge den fast, da den kørte på en af de danske TV-kanaler i 2000’erne, men for en håndfuld år siden købte jeg den og gik i gang.

Selvom den afviger fra tegneserierne, og selvom han aldrig trækker i kostumet, er det stadig en fantastisk underholdende action- og dramaserie fuld af elementer fra det tegneserieunivers, jeg voksede op med, og med alle de genremæssige godbidder, der skaber et rigtigt superhelteunivers. Og, som du måske har læst i andre anmeldelser, har jeg intet problem med alternative vinker og nye versioner af de velkendte figurer, snarere tværtimod.

Jeg elsker, at den har den gode, gamle superheltestemning, som jeg voksede op med i de gamle film med Christopher Reeve. At jeg også kan lide mørke og dystre superhelte, kan aldrig få mig til at vende ryggen til genrens klassiske dyder. Figurerne er trods alt skabt til børn, og det er de familievenlige superhelteeventyr efter klassiske opskrifter, der vækker de bedste barndomsminder.

Det er også fedt, at Smallville hylder genren og de gamle film og TV-serier med gæsteroller til tidligere supermænd og -kvinder. Her kan jeg fremhæve Christopher Reeve, Dean Cain, Lynda Carter og Helen Slater. To gange Superman, Wonder Woman og Supergirl. Skønne gensyn.

Det er en fantastisk serie, og hvis du ikke har set den, vil jeg naturligvis anbefale den. Den er stadig en af mine favoritter, og selvom der er kommet mange lige så fantastiske superhelteserier til siden dengang, står den stadig og funkler i min hukommelse som noget ganske særligt.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *