Abraham Lincoln: Vampire Hunter

Abraham Lincoln: Vampire Hunter er en actiongyser fra 2012 instrueret af Timur Bekmambetov. Han er også manden bag de to russiske fantasy-horror-film, Night Watch og Day Watch, samt den amerikanske Wanted.

Filmen er baseret på en roman af Seth Grahame-Smith. Han har også skrevet Pride and Prejudice and Zombies samt manuskriptet til bl.a. Dark Shadows og Lego Batman Filmen.

Titlen siger det hele. Der er tale om en fiktiv beretning, hvor den amerikanske præsident er vampyrjæger. Først i sine unge dage og senere, da hele nationens skæbne er på spil.

Det er en sjov idé. En spøjs blanding af historiske detaljer fra Lincolns rigtige liv og det fiktive dobbeltliv som vampyrjæger. En vampyrfilm i det vilde vesten.

Der er mere action end gys. Det er ikke en uhyggelig film, men snarere en slags superheltefilm, hvor skurkene har hugtænder. Der er vilde, opfindsomme stunts, både praktiske og med CGI.

Det er en underholdende film, endda bedre ved gensyn. Dens styrke er genremikset og de mange fede actionscener. Det er en rigtig fin omgang (u)hygge.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.