Black Adam er en actionthriller fra 2022 instrueret af Jaume Collet-Serra. Han begyndte sin karriere som instruktør i 2005 med House of Wax. Siden har han bl.a. instrueret haj-filmen The Shallows og Disney-filmen Jungle Cruise, også med The Rock.
Det er den 11. film i DCEU og et spin-off til Shazam! Projektet går tilbage til de tidlige 00’ere, og Dwayne Johnson kom på tale som enten Captain Marvel eller Black Adam allerede i 2007. Det var dog først i 2017, de besluttede at dele projektet i to film.
Titelkarakteren er en af Captain Marvels ærkefjender og en klassisk “evil twin”-skurk. Dvs. en skurk med de samme evner som helten. Black Adam fik Shazam-kræfterne længe før Captain Marvel, men han viste sig at være uværdig og blev derfor forvist.
De har, så vidt jeg ved, ændret hans oprindelseshistorie i filmen. Jeg vil ikke afsløre alle detaljerne, for én af dem er en uventet drejning midtvejs i filmen.
Justice Society
Det er ingen hemmelighed, han bringes tilbage i nutiden, og det store spørgsmål er, om han er en helt, skurk eller lidt af begge dele. Den berygtede Amanda Waller, som også leder Suicide Squad, sender Justice Society efter ham. De består i denne omgang af Hawkman, Doctor Fate og to nye rekrutter.
Det kan diskuteres, om det er den rigtige måde at introducere to så store DC-helte. Fans har før været efter andre film, der gjorde det samme. Men de er under alle omstændigheder to rigtigt gode karakterer. Perfekt castet.
De unge rekrutter er lige så gode, knap så store roller, men spændende karakterer med masser af potentiale.
I det hele taget kunne alle fire – og måske et enkelt medlem eller to mere – godt få sin egen Justice Society-film. Det kan de sagtens bære. De står ikke i skyggen af Black Adam.
Storslået action
Det er en superfed film. Fede actionscener. Masser af slåskampe mellem mægtige væsener samt overlegne magtdemonstrationer mod dødelige svæklinge med ubrugelige krigsmaskiner. Ubehageligt!
Måske vil nogen hade de scener, hvor destruktionen akkompagneres af et eller andet stykke populært musik fra 70’erne. Det er blevet en trend i film, og måske er fænomenet toppet. Men jeg kunne stadig lide det.
Enkelte hævder, at The Rock bare er The Rock som altid. Det synes jeg ikke. Dermed ikke sagt, han leverer en Oscar-præstation. Men han er en mørkere karakter. Du får hverken hans velkendte smil eller “smoldering intensity.”
Min filmmakker hviskede på et tidspunkt under filmen, han er som Arnold i Commando med superkræfter. Det er en sjov observation. Filmen joker lidt med action-formularens klichéer, og det fungerer ret godt.
Det er med andre ord en velkendt opskrift. Storslået action, lidt alvor, lidt humor, nogle gode budskaber og seje karakterer. Men resultatet er rigtigt godt. Det er en af de bedre DCEU-film. Der er håb endnu.
