Blunt Talk er en sitcom fra 2015 produceret af Seth MacFarlane med selveste Patrick Stewart som en tidligere major i den britiske flåde, der er blevet journalist og forsøger at erobre det amerikanske marked som nyhedsvært.
Serien er umådeligt fjollet. Humoren læner sig i retning af MacFarlane, men den rammer ikke højderne i hans succesfulde animationsserier.
Til gengæld er Stewart guld værd, og jeg kunne nyde ham i hvad som helst. Han driver serien og redder den fra ligegyldigheden. Jeg morede og hyggede mig i hans selskab.
Den overlevede dog kun to sæsoner med i alt 20 afsnit.