Bordello of Blood er en gyserkomedie fra 1996 skrevet af Bob Gale og Robert Zemeckis i 1970’erne, da de var nyudklækkede studenter. Siden er de blevet et par erfarne filmmagere, og som duo er de bedst kendt for Back to the Future-trilogien.
Zemeckis var også en af producerne på TV-serien Tales from the Crypt, og efter spin-off-successen Demon Knight, var filmselskabet Universal ivrig efter at malke løs. Faktisk var både Quentin Tarantinos manuskript til From Dusk till Dawn og Peter Jacksons manuskript til The Frighteners på tale som mulige Tales from the Crypt-film, men det endelige valg faldt på Gale og Zemeckis’ gamle manuskript for at forhindre Zemeckis i at stikke af til DreamWorks.
Triple the gore, triple the naked women
Playboy-modellen og Baywatch-pigen Erika Eleniak er overraskende påklædt i en film, der lover “triple the gore, triple the naked women” på DVD-omslaget. Men hun er castet som en ekstremt religiøs og overbeskyttende storesøster, der hyrer detektiven Rafe Guttman, da hendes lillebror, spillet af teenage-idolet Corey Feldman, forsvinder sporløst.
Som titlen afslører, er historiens omdrejningspunkt et blodigt bordel, og jeg spolerer næppe for meget, hvis jeg fortæller, at filmens anden Playboy-model, Angie Everhart som bordelmutteren Lilith, er en mægtig vampyrdronning. Af samme grund minder filmen om både Vamp, som jeg genså den anden dag, og førnævnte From Dusk till Dawn. Den er bare væsentligt dummere.
Du kan også gense Chris Sarandon, en gammel kending fra film som The Princess Bride, Fright Night og Child’s Play. Detektiven Rafe Guttman spilles af komikeren Dennis Miller, der mere ligner en skovmandsskjorteklædt Al Borland-agtig gør-det-selv-type, end den street-smarte actionhelt, filmen antyder, han skal forestille at være.
Men selvom den er dum, og helten er fejlcastet, og Erika har alt for meget tøj på, og idéen er mere eller mindre uoriginal, er det svært at være utilfreds. Det er en useriøs B-film med nøgne damer og blodige splattereffekter, og det er alt sammen overdrevet og helt bevidst komisk, og når du ved, det er det, du får, og du gerne vil have det, naturligvis, så er det altså ikke så ringe endda.
