Cherry 2000 er en science fiction-film fra 1987 med Melanie Griffith som rødhåret actionheltinde. Hun spiller trackeren Edith Johnson. Trods hårfarven er det ikke hende, der lægger navn til filmens titel. Det gør derimod den sexrobot, hendes umage følgesvend elsker højt og uheldigvis har mistet ved en kortslutning i en våd affære på køkkengulvet. Han hyrer Edith for at finde en ny Cherry 2000 i den gamle fabrik, der producerede den.
Handlingen finder sted i vores egen nutid, 2017. USA er et post-apokalyptisk ødeland, hvor den moderne civilisation er isoleret i få store byer. Vi går et voldsomt halvt år i møde, hvis Trumps USA skal nå at indhente fantasien inden året er omme.
Det er en rigtigt åndssvag film. Handlingen er helt hen i vejret. Den ene tåbelighed afløser den anden, og det er mere held end forstand, at de to hovedpersoner når deres mål. Jeg vil sammenligne den med Freejack, som jeg anmeldte i april. Du får en blanding af fremtidsteknologi og samfundsmæssigt forfald.
Før den forlader civilisationen og tager os med ud i ødelandet, tegner den et trist billede af en økonomi i ruiner, hvor genbrug tilsyneladende er den eneste branche, der boomer. Samtidig afløser sexrobotter rigtige forhold, og hvis man vil have en kvinde af kød og blod, må man tage på natklub og tegne en kontrakt, der nøje specificerer den forestående akt.
Men det er fin underholdning, hvis man kan lide gamle B-film. Jeg har det som regel sådan, at enten bliver jeg irriteret over, hvor dårligt det er (eksempel: Galaxina) eller også morer jeg mig. Cherry 2000 tog en maveplasker i sidste kategori. Jeg har set bedre B-film, men jeg morede mig trods alt alligevel.
