Constantine er en fantasy-thriller fra 2005 instrueret af debutanten Francis Lawrence. Han har senere instrueret I Am Legend, Red Sparrow og tre af The Hunger Games-filmene.
Titelkarakteren er en tegneseriehelt skabt af Alan Moore og Stephen R. Bissette. Moore er manden bag bl.a. Watchmen og Batman: The Killing Joke. Constantine debuterede i Swamp Thing #37 i 1985. Han fik senere sit eget blad under titlen Hellblazer.
Han er en DC-karakter, og du har muligvis set ham i Legends of Tomorrow eller hans egen kortlivede serie. Men denne film står alene.
Døende djævleuddriver
Keanu Reeves er filmens version af John Constantine, en døende, forbandet, okkult detektiv og djævleuddriver med visse overnaturlige evner og kendskab til besværgelser m.m.
Rachel Weisz er politikvinden Angela Dodson. Hun efterforsker sin tvillingesøsters selvmord, overbevist om at der må være en anden forklaring. Da hun møder Constantine, erfarer hun, at der er mørke kræfter på spil.
Da jeg så den første gang, var jeg ikke synderligt imponeret. Men aftenens gensyn har overvundet mig. Effekterne er federe, end jeg husker. De kommer til sin ret på en ordentlig skærm. Der er stor opfindsomhed, og CGI’en er ikke så ringe endda.
Overnaturligt guffenam
Du får et fyldigt univers med engle og dæmoner, himmel og helvede, og andet overnaturligt guffenam. Filmen leger med den kristne tro og fortolker frit de bibelske legender. Det er den type dekonstruktion, Moore er kendt for i sine andre superhelteværker.
Handlingen er spændende, og plottet er fuld af uhygge, mystik og gode overraskelser. Mange elementer er ganske vist set før, men de har rystet posen og tilføjet flere detaljer, du næppe gætter før allersidste øjeblik.
Kort før dette gensyn har Warner Bros. i øvrigt annonceret, at de arbejder på en efterfølger med Reeves tilbage i hovedrollen og Lawrence som instruktør. Den vil jeg glæde mig til.
