Boksesønnen Adonis Creed er tilbage i bokseringen for tredje gang, og denne gang har Michael B. Jordan selv instrueret de nye bokseløjer. Men udviklingen markerer også et farvel til de gamle koryfæer.
I det modsatte ringhjørne finder vi en ny modstander spillet af Jonathan Majors, kendt fra bl.a. Lovecraft Country og Loki. Han er en formidabel aktør og et fysisk pragteksemplar, så både Creed og Jordan er udfordret.
Selvom karakteren er ny i Creed/Rocky-universet, etablerer filmen en fortid i mellem ham og Adonis. De voksede op sammen, og Damian aka. “Diamond Dame” var det store boksetalent, mens Adonis var den lille.
Jeg vil ikke afsløre alle detaljerne, men lad os bare sige, han vender tilbage med masser af indestængt vrede. Han føler, Adonis har levet det liv, der var tiltænkt ham, og Adonis’ skyldfølelse sætter ham i en umulig situation.
Ondt blod
Det er et godt drama og en helt anden film, end jeg forventede. Det er klogt, de forlader Rocky-universet og lader Adonis’ historie udvikle sig i en retning, som ikke indflydes af faderens gamle boksefjender.
Jeg vil faktisk sige, det er den bedste film i serien. Jordan og Majors er det hidtil bedste match, og deres fortid skaber et opgør med lutter ondt blod, hvilket de andre film ikke havde. Ikke på samme måde.
Sidst, men ikke mindst, gør Jordan brug af nogle interessante, visuelle tricks i finalekampen. Den er jo forventet, og resultatet er ikke helt uforudsigeligt, så han giver os noget nyt i afviklingen, og det fungerer godt.
