Death Race 2000 er en fremtidsfilm fra 1975 produceret af Roger Corman (Not of This Earth). Historien er baseret på en novelle af den dansk-amerikanske forfatter Ib Melchior. Han har også skrevet manuskriptet til den danske kultfilm Reptilicus, som er Danmarks første og eneste monsterfilm.
Handlingen foregår i en dystopisk fremtid, hvor det amerikanske samfund er kollapset og genopbygget under et totalitært styre. For at holde befolkningen i ro, har regeringen organiseret et dødsræs på tværs af USA, hvor løbets kørere scorer point, når de mejer uskyldige borgere ned.
Det er brutalt og blodigt, men det er også en film med en vis portion samfundskritisk satire. Selvom de politiske undertoner overdøves af brølende motorer og skrigende fodgængere, er det altid godt med lidt ekstra substans.
Imponerende eftermæle
I 1995 udkom en efterfølger i tegneserieform under titlen Death Race 2020 skrevet af Pat Mills. Han er manden bag bl.a. tegneserien 2000 AD, hvor den tilsvarende brutale anti-helt, Judge Dredd, er dommer, jury og bøddel.
I 2008 lavede Paul W. S. Anderson et remake med Jason Statham. Det er ganske vist bedre produceret, men har ikke den charme og humor, som kendetegner originalen. Og endelig producerede Roger Corman selv en 2’er til originalen med titlen Death Race 2050, som jeg naturligvis skal se en dag.
Det er en B-film, som Corman laver dem. Fjollet, men fantastisk underholdende. Der er god humor i de farverige karakterer og deres Hot Wheels-lignende racerbiler.
Handlingen er absurd, men aldrig kedelig. Tempoet er højt, og der er masser af god, gammeldags action. Carradine og Stallone er herlige. De leverer ikke deres karrieres bedste præstationer, men det sjovt at se dem på slap line i denne kategori.
Det er en billig popcornfilm, men den skuffer ikke.
