Deathstalker II: Duel of the Titans er en sværd & trolddom-komedie fra 1987 instrueret af Jim Wynorski. Han er en af producenten Roger Cormans gæve gutter og manden bag bl.a. Chopping Mall og Not of This Earth.
Den lovløse sværdkæmper, som denne gang minder mere om Robin Hood end Conan, omend begge sagnhelte får en lille reference med på vejen, er atter i vælten. Han hjælper en fortabt prinsesse med at tage sit kongerige tilbage fra en ond troldmand.
I forgængeren var Deathstalker så meget en anti-helt, at han direkte adspurgt afviste at udføre heltegerninger. Denne gang redder han gerne en ungmø i vanskeligheder, men først proklamerer han, at han kan lide at se kvinder få en omgang tæsk – når de fortjener det.
Joh, det var skam en anden tid. En tid med grisemonstre og mudderbrydning. Hvor rigtige mænd var så sjældne, at de kun fandtes i legenderne, mens resten sloges og nedlagde kvinder i den lokale stripperklub.
Dum, men underholdende
Handlingen er en farefuld rejse med mange afstikkere. Her får du alt fra hjemsøgte kirkegårde og klassiske dødsfælder til en bogstavelig wrestlingkamp mellem Deathstalker og kæmpekvinden Gorgo.
Hun spilles af Dee Booher, der var en af 80’ernes rigtige, kvindelige wrestlere. Ifølge Wikipedia wrestlede hun en bjørn, da de forbød hende at wrestle mænd. Hun var med til at starte Gorgeous Ladies of Wrestling.
Winorsky har forsøgt at opbløde de manglende kvaliteter med humor. Dum, dum humor. Fjollede replikker, platte bemærkninger og et sølle forsøg på at efterligne skænderierne i film a la Nu går den vilde skattejagt.
I det mindste er den mere underholdende end forgængeren. Nu og da er den oprigtigt sjov, andre gange ufrivilligt sjov, og der sker noget hele tiden. Den har sine øjeblikke, og den hører til i yderkanten af so-bad-it’s-good-kategorien.
I skrivende stund kan du se den på Prime.
