Die Hard 2 er en actionthriller fra 1990 instrueret af Renny Harlin (The Long Kiss Goodnight, Deep Blue Sea). Den er baseret på 58 Minutes, en roman af Walter Wager, hvori en fraskilt politimand havner i midt i en hijacking af en lufthavn, da han venter på sin datter.
Den er som skrevet til John McClane, hvis mavefornemmelse, sorte uheld og evne til at pisse folk af endnu engang kaster ham ud i et faretruende juleeventyr, hvor han er den eneste, der kan gøre noget. End ikke Dennis Franz, bedst kendt som Andy Sipowicz i NYPD Blue, er meget bevendt i rollen som lufthavnens sikkerhedschef.
I modsætning til romanens hovedperson er McClane ikke fraskilt – endnu. Han venter på hustruen Holly (Bonnie Bedelia), og da det hele går løs, er hun fanget i et fly over ham. Hvis ikke han redder dagen, løber hun (og alle de andre) tør for brændstof.
Større legeplads
Det er en superfed 2’er. Større, vildere og fuld af nye løjer. Selvom McClane retorisk spørger: “How can the same thing happen to the same guy twice?” er det ikke bare en gentagelse af 1’eren. Lufthavnen udgør en meget større legeplads, og McClane er med på legen uanset, hvor meget han brokker sig.
Det eneste rigtige minus er, at Alan Rickman var en fantastisk skurk i Die Hard. William Sadler er god som oberst William Stuart, men han er ingen Hans Gruber. Til gengæld får han selskab af Franco Nero (Django) og John Amos (Coming to America).
Det er en film på samme høje niveau som 1’eren, og på flere områder er den endda bedre.
