El Camino er en direkte efterfølger til Breaking Bad, og hvis du ikke har set den, vil jeg formode, at du netop er vågnet fra en mangeårig koma, så velkommen tilbage, sovetryne. Gå ind på Netflix, der ligger alle fem sæsoner. Du kan godt glæde dig.
Det er nogle år siden, jeg så den, og jeg har ikke fået anmeldt den. Kort fortalt følger den Walter White, en midaldrende kemilærer, der får kræft og begynder at fremstille metamfetamin sammen med en tidligere elev, Jesse Pinkman, for at tjene en formue, han kan efterlade til sin familie.
Fremragende dramaserie
Det er en fremragende dramaserie, der vandt utallige priser og regnes som en af de bedste TV-serier nogensinde. Den er mørk og dyster og tragisk, men også beriget med en vis portion kulsort galgenhumor, og selvom skaberen Vince Gilligan håndhæver Murphys lov (alt, der kan gå galt, vil gå galt), og den følger samme retning som en nedadgående spiral, og den meget vel kunne beskrives som en togulykke i slow motion, er den fuld af uventede højresving. Walter og Jesse er – trods masser af god kemi (pun intended) – et umage par, der skrubber hinanden mod hårene hele tiden, og et par hundehoveder og lusede amatører på den kriminelle løbebane. Men det er fantastisk god underholdning.
De senere år har jeg også nydt spin-off-serien Better Call Saul på Netflix, der følger den korrupte advokat, Saul Goodman, i årene før Breaking Bad. De to serier er ret forskellige, og der er mere humor i Goodmans dvs. Slippin’ Jimmy McGills karakter, men skrivearbejdet, skuespillet og produktionen er lige så fremragende, og de er lige gode på hver deres måde.
Tilfredsstillende afslutning
Jeg vil ikke afsløre for meget om El Camino, især hvis du ikke har set Breaking Bad endnu (så kom dog i gang!), men den fortsætter i røven på serien, og den følger Jesse Pinkman, der er godt og grundigt på … ja, røven.
Det er stort set umuligt at løfte arven fra Breaking Bad. Det lykkes for spin-off-serien Better Call Saul, fordi den har valgt en anden vinkel, hvilket reducerer behovet for at sammenligne. Men Jesses historie fortsætter ud af samme spor, og så er det op ad bakke. Til gengæld er hele det oprindelige produktionshold tilbage, og det samme er (næsten) alle de velkendte karakterer, så det er alligevel en gensynsfest, og selvom den ikke kan nå helt derop, hvor Breaking Bad toppede, er niveauet rigtigt højt, og Jesses historie får en god og tilfredsstillende afslutning.