G.I. Joe: Retaliation

Adrianne Palicki som Lady Jaye.

G.I. Joe: Retaliation er en actionthriller fra 2013 instrueret af John M. Chu, som dengang var manden bag to af de der Step Up-film. Han har siden instrueret bl.a. Now You See Me 2.

Det er efterfølgeren til G.I. Joe: The Rise of Cobra, den første film i dette første forsøg på at forvandle Hasbros actionfigurer til en film-franchise. Det blev også den sidste, men de forsøgte igen i 2021 med et reboot.

Den er i øvrigt skrevet af Rhett Reese og Paul Wernick, hvis skriverier også tæller Zombieland– og Deadpool-filmene.

De gæve gutter i G.I. Joe-enheden er atter oppe imod de onde Cobra-drenge, og denne gang er det personligt. Nogen skal hævnes, men jeg vil ikke afsløre hvem, hvis du gerne vil have den overraskelse til gode.

Der er masser af action hele tiden. Alt lige fra krigszoner til ninja-on-ninja-nærkampe med både sværd, kastestjerner og behandskede næver. Men der er også spionløjer med nanoteknologi og andre smarte tricks.

Handlingen er enkel, men i en film som denne gør det ikke spor. Du vil bare overraskes med nye stunts og moves, og det klarer de tapre tinsoldater ganske godt. Da det er en legetøjsfilm baseret på fantasifulde actionfigurer, er den også visuelt flot.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.