Hannibal er en psykologisk krimi- og gyserserie løst baseret på Thomas Harris’ populære bøger om seriemorderen og kannibalfeinschmeckeren dr. Hannibal Lecter, hvorfra den låner mange karakterer og begivenheder og fletter dem ind i en spændende nyfortolkning af historien om FBI-analytikeren Will Graham og den retsmedicinske psykolog, dr. Hannibal Lecter, som jagter seriemordere og udvikler et nært, men også foruroligende venskab.
I The Red Dragon og The Silence of the Lambs er Hannibal Lecter allerede kendt som seriemorder og kannibal, og han er spærret inde i en anstalt for sindssyge kriminelle, hvorfra han hjælper Will Graham og Clarice Starling (Jodie Fosters rolle i The Silence of the Lambs) i deres jagt på hver sin seriemorder, men i TV-serien er han stadig på fri fod og alene kendt som en genial psykolog – og en dygtig kok tilmed.
Ikonisk skurkerolle
Handlingen følger ham og Will Graham fra deres første møde på deres første sag sammen. Selvom man ved, Hannibal er værre end alle de seriemordere, han hjælper myndighederne med at fange, er det spændende og fascinerende at følge ham, når han manipulerer Will og FBI for at stille sin egen nysgerrighed og se, hvad der sker, hvis han trækker i den ene eller den anden tråd.
Hannibal Lecter er en ikonisk skurkerolle, og det er imponerende, det er lykkedes vores egen Mads Mikkelsen at snuppe den. Man må sige, han er nået langt, siden han fik bank af Kim Bodnia i Nicolas Winding Refns Pusher for mere end 20 år siden. Han overtager rollen fra en af Hollywoods giganter, Sir Anthony Hopkins, men TV-serien er tilpas forskellig fra filmene, og Mads får alle muligheder for at skabe sin egen version.
Charmerende psykopat
Han er blændende. Jeg synes faktisk, han er den Hannibal Lecter, jeg så for mig, da jeg læste bøgerne for mange år siden. Jeg har lært at holde af Hopkins’ version, men da jeg så The Silence of the Lambs første gang, syntes jeg, han overspillede.
Jeg forventede en karakter som den, Mads har skabt. En psykopat, der kan narre selv den bedste FBI-analytiker, fordi han udadtil virker helt normal – hvilket også gør ham langt mere uhyggelig.
Hans partner og modspiller, Will Graham, spilles af Hugh Dancy, som jeg ikke kendte i forvejen, og han er på alle måder Hannibal Lecters bedre halvdel. De er begge geniale analytikere med en unik evne til at sætte sig i en seriemorders sted, men Will er en forpint sjæl, der kæmper for at bevare sin egen forstand.
Deres arbejde med seriemordere og de modbydelige ugerninger, de afdækker, påvirker ham, og han føler alt det, Hannibal aldrig ville være i stand til. De er hinandens modpoler, og deres forhold er kernen i en velskrevet og dybt fascinerende fortælling.
De to flankeres af et drømmehold af fremragende skuespillere, der bl.a. tæller Laurence Fishburne, Gillian Anderson og Eddie Izzard.
Grufuld æstetik
Hannibal er skabt af Bryan Fuller, der stod i lære på Star Trek: Voyager og siden har arbejdet på bl.a. Heroes, Pushing Daisies og American Gods. Han kunne nemt have trådt i fælden og skabt (endnu) en efterforskningsserie med en ny seriemorder hver uge og et langstrakt sekundært handlingsforløb i baggrunden.
Men han valgte i stedet at skabe en TV-serie, der sætter Will og Hannibals forhold i forgrunden. Selvom jagten på seriemordere er en del af deres historie, er det ikke efter “killer of the week”-modellen. Sagerne supplerer deres historie, ikke omvendt.
Scenografien skal også fremhæves. Der er masser af horror, men det er filmet med en elegance og sans for æstetik, der lever op til Hannibals udsøgte smag for kunst, kultur og finere madlavning. Selv når den er grufuld, er den smuk, hvor mærkeligt det end lyder.
Der er lavet 3 sæsoner med 39 afsnit i alt. Rygterne om en 4. sæson vender tilbage med jævne mellemrum, men indtil det eventuelt sker, har vi fået en smuk og poetisk afslutning, og de 3 sæsoner udgør et perfekt, samlet værk.