Hook er en eventyrkomedie fra 1991 instrueret af Steven Spielberg. Den er inspireret af historien om Peter Pan og fungerer som en slags uafhængig efterfølger, hvor Peter er blevet voksen og har glemt sin fortid.
Robin Williams er Peter Banning, en travl forretningsadvokat, som dårligt har tid til sine børn. Han taler i telefon under datterens skolestykke og misser sønnens vigtige baseballkamp. Det er ved at gå helt galt, men så sker der noget eventyrligt.
Den floppede hos anmelderne, og den scorer sølle 29 procent på Rotten Tomatoes. Roger Ebert var særligt hård og kaldte den indholdsløs. Ifølge ham fejlede den totalt i forsøget på at nytænke materialet.
Jeg ved ikke, hvad Ebert fejlede den dag. Det er en sød og rørende film, og allerede efter tyve minutter sidder jeg med en klump i halsen.
Idéen om en fraværende far er naturligvis set før, men materialet giver den meget ekstra at arbejde med, ikke mindst de andre velkendte karakterers liv og skæbne samt det oprindelige tema om forældreløse børn.
Jeg elsker nyfortolkninger af klassikere. Nye vinkler fascinerer mig, og Hook har fat i den lange ende. Filmens verden er fantastisk og fuld af skønne detaljer. Jeg kunne ikke være mere uenig med Ebert, det gamle fjols.
