I, Robot er en science fiction-actionthriller fra 2004 instrueret af Alex Proyas. Han er manden bag bl.a. The Crow og Dark City.
Filmen låner titlen fra Isaac Asimovs novellesamling, men den startede som et originalt manuskript kaldet Hardwired. Da de ændrede titlen, hentede de yderligere inspiration i Asimovs historier, men selve plottet er stadig originalt.
Del Spooner (Will Smith) er en old school strømer i fremtiden. Året er 2035, og et af de mest markante fremskridt er robotter. De findes over alt, og de udfører alt det trælse og beskidte arbejde, mennesker ikke gider.
Spooner er teknofob og hader robotter. Han stoler ikke på dem, og da direktøren i US Robotics begår selvmord, mistænker Spooner hurtigt en robot. Men ingen tror på ham. Det er jo umuligt. Eller er det?
Smith er typisk Smith, dog en smule mere edgy. I stedet for at være en charmerende drengerøv, er han en provokerende regelbryder. Han har en chips på skulderen, og han går sine egne veje.
Jeg har netop genset Minority Report. Selvom I, Robot henter inspiration hos Philip K. Dicks kollega, Asimov, er det ikke en thriller på samme intellektuelle niveau. Idéen er ganske interessant, men det er i højere grad en god undskyldning for at lave fede actionscener.
Det er de til gengæld også. Altså fede. Actionscenerne. Det er en underholdende robotbasker med masser af hæsblæsende tjuhej. Et lækkert actionbrag.