The Crow

The Crow er en fantasy-actionthriller fra 1994 instrueret af Alex Proyas. Han har også instrueret film som Dark City og I, Robot. Den er baseret på en tegneserie af James O’Barr.

Brandon Lee, søn af Bruce Lee, spiller Eric Draven, en rockmusiker, der vender tilbage fra de døde for at hævne det brutale mord på sig selv og sin forlovede.

Det er filmen, hvor 28-årige Lee ulykkeligvis døde under optagelserne, da han blev ramt af skud fra en pistol. Du kan læse mere på dette link. Jeg vil ikke dvæle ved detaljerne her, men blot begræde tabet.

Kultstatus

De færdiggjorde filmen efter Lee-familiens ønske. De ændrede dele af historien, og de anvendte CGI til at placere Lees ansigt på en stuntmands krop i enkelte scener.

Jeg ved ikke, hvor meget hændelsen kan have bidraget til filmens kultstatus. Men den blev et biografhit, et såkaldt “sleeper hit,” hvor succesen langsomt vokser pga. god omtale.

Anmelderne tog også godt imod den. Den scorer 84 procent på Rotten Tomatoes. Den fik tre efterfølgere med forskellige hovedpersoner samt en kortlivet TV-serie med Mark Dacascos som Eric Draven.

Hævnende djævel

Succesen skyldes hverken morbid nysgerrighed eller billige sympati-point. Det er en fremragende film. En slags superheltefilm med en mørk og dyster anti-helt. En hævnende djævel, der matchede 90’ernes grunge- og goth-bølge perfekt.

Det er en visuelt flot, stemningsfuld film med masser af lækre detaljer i både scenografi og billedsprog. Man kan sagtens udpege klichéer, hvis man insisterer. Men det fungerer rigtigt godt til rockmusikerens sans for drama og iscenesættelse.

Der er samtidig et superfedt soundtrack med tidens lyd og toner fra bands som Stone Temple Pilots, Rage Against the Machine, Nine Inch Nails, Helmet, Pantera mfl.

Smuk og poetisk

Som du kan høre, har filmen masser af stil. Men der er også en smuk, poetisk historie. De genopfinder ingen dybe tallerkener. Men de fortæller den enkelt og med den perfekte balance mellem action, galgenhumor og rørende øjeblikke.

Det overrasker mig lidt, den stadig er så god, og holder så godt. Men det er den, og det gør den. Den fortjener alle mine hjerter.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.