Jojo Rabbit er et krigskomediedrama baseret på romanen Caging Skies af forfatteren Christine Leunen. Begge fortæller historien om Johannes “Jojo” Betzler, en 10-årig dreng under 2. verdenskrig i Tyskland, der er medlem af Hitler Jugend og hjernevasket af den tyske krigspropaganda i en sådan grad, hans usynlige ven er selveste Adolf Hitler.
Det er en absurd komedie om krigen fra en 10-årigs perspektiv. Jojo er alene med sin mor, for hans far er i krig, og han forsøger på sin egen måde at engagere sig og udfylde tomrummet og håndtere afsavnet. Mere vil jeg ikke afsløre om handlingen. Jeg vil blot tilføje, hans oplevelser i filmen udfordrer hans syn på nazismen, og på den måde bliver filmen et interessant, alternativt bidrag til fortællingen om krigstiden og de politiske og ideologiske kræfter, der ligger bag.
Filmen er skrevet og instrueret af Taika Waititi, der også er manden bag bl.a. Thor: Ragnarok og What We Do in the Shadows. Sidstnævnte er både en film og en TV-serie om en lille flok vampyrer, der forsøger at leve i nutiden i USA. Jeg nævner den, fordi vampyrerne er nogle spøjse karrikaturer med fjollede accenter, og Taika spiller Adolf Hitler på samme teatralske måde.
Det er absurd komik, og filmen er også kun i sjældne øjeblikke latterfremkaldende, men det betyder ikke, den fejler på det punkt. Den er tragikomisk, og den humoristiske vinkel bidrager til den åbenlyse kontrast mellem et barns verden og de barske realiteter, han lever i. Den udstiller, hvor meningsløst det hele i virkeligheden er. Både krigen og de håbløse tanker, der ligger bag den.
Kort og godt er det en sød og sørgelig, men også livsbekræftende lille film, og selvom krigen er forbi for mange årtier siden, er budskabet stadig relevant.
